Cairo - introduktion

Cairo (VIDEO) har over 20 millioner indbyggere, en blanding af egyptere, afrikanere og arabere. Det første indtryk af byen kan godt virke meget kaotisk, støjende og meget uoverskueligt, men dette er med til at gøre byen så levende og spændende. Der er noget mystisk over denne verden, hvor også pyramiderne hører hjemme. Der er meget at opleve og alt til en meget billig pris. Byen oser af liv, farver og energi. Lokalbefolkningen er gæstfri, så det er op til dig hvad du vil opleve.

Gå på basarer, caféer, spis ved en af de utallige falaffelboder, gå på opdagelse i de små gader og selvfølgelig en tur på museerne som giver et godt indblik i Ægyptens historie. Byen har sin helt egen charme og nogle unikke seværdigheder. Den ægyptiske hovedstad kan opleves på en dagsudflugt med fly fra Luxor eller på en udflugt med bus fra Sharm el Sheikh. Vil du gerne have god tid til at se det hele, anbefaler vi vores Keops- og Kefren-rundrejser, hvor man kombinerer en uges Nilkrydstogt med flere dages ophold i Cairo.

Se aktuelt udflugtsprogram til Cairo under henholdsvis Luxor, Sharm el Sheikh og rundrejser.

Seværdigheder

Det Ægyptiske Museum
Rummer barnekongen Tut Ank Amons fantastiske gravsamling. Den berømte dødsmaske, mumiekisten i massivt guld, de mange smykker og amuletter, tronstolen, selv Tut Ank Amons senge, stridsvogne og våben var beklædt med guld. Museet rummer også de berømte kongemumier, balsamerede dyr, værktøj, statuer og meget mere.

det gamle Cairo
Her ligger smukke moskeer, koranskoler, paladser og ikke mindst Citadellet, der blev opført for at forsvare Cairo mod korsridderne. Den enorme Khan el Khalili Basar er et shoppingparadis, hvor man prutter om prisen på alt fra mavedanserindekostumer over guld og sølv til krydderier og bomuldsstoffer.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk