Marrakesh

Marrakesh (VIDEO)

Slangetæmmere og historiefortællere. Boutiquehoteller og barer med loungestemning. Djellaba og stiletter. Alt sammen to sider af samme sag – Marrakech. Eventyrbyen på kanten af Sahara er Marokkos fjerdestørste by og fyldt med barokke modsætninger, med historie og nutid side om side – farvestrålende, fængslende og forrygende. 

Det, der betager turisterne mest, er livet i Medinaen – livet inde bag bymuren, som ved første øjekast leves, som det blev i Tusind og En Nats Eventyr. Med rapbenede æsler i soukens smalle smøger, med folk klædt i lange kjortler, jaballaer eller kafta. Kvinder med slør, nogle har det også for ansigtet. Med gader med hvert sit håndværk: farverne, smedene, instrumentmagerne, snedkerne, pottemagerne, skrædderne, skomagerne – med værksteder og forretninger i række, sådan som det altid har været i souken. Duftende, masende, kulørt og larmende. Men når man så kigger én gang til, ser man pludselig moderne design udsprunget af de gamle traditioner. Dyre modesko under de løshængende kaftaer, som mange per tradition dækker det fine tøj – modetøjet – med, når de går udendørs. Man skal ikke udstille sin rigdom. Men hvem tænker i farten på Armani solbrillerne i kvindernes lange lokker?

Efter islamisk tradition er husene inde i medinaen også »tilsløret«. De er som hele den gamle bydel omgivet af en mur og ingen vinduer udadtil. Kun en enkelt indgangsdør. Først når man kommer ind, viser det sig, at nogle af husene er rigmandsvillaer og skjulte paradis, hvor huset åbner sig omkring indre gårde. Nogle med masser af planter og en grøn frodighed. Det er i riad’erne, riad betyder hus med have. Andre bare med bassiner, springvand eller rislende vand i atriumgårde. Men alle med overdådig udsmykning i udskæringer, ornamenter og mosaikker.

I møbelmagernes souk snedkereres møbler, og her har de traditionelle taburetter flere steder fået et moderne look med nye farvede sæder. I skræddernes gade findes forretninger, hvor man syr de traditionelle kaftaer i kortere versioner og i utraditionelle materialer. Resultatet er elegante jakker, som kan bruges både til selskab og over jeans.

Uden for medinaen er byen helt anderledes. Her byggede franskmændene den nye by, da de sad på magten i landet. Brede åbne gader og huse, der åbner sig til omverdenen. Her er moderne forretninger og shoppingcentre. Det allernyeste ligger omkring Place du 16 Novembre, hvor byens førende shoppegade, Avenue Mohammed den Femte, krydser. Herude findes både moderne og klassiske restauranter, og her ligger størstedelen af hotellerne. Lige bortset fra byens to mest luksuriøse, som har adresser i medinaen lige inden for bymuren: Det gamle traditionsrige La Mamounia med 209 værelser og suiter, og det nyere og endnu dyrere Royal Mansout, som ikke har værelser, men 53 private riad’er i tre etager omkring hver sin private gårdhave.

I den nye by, i bydelen Gueliz, ligger også den smukke nye banegårdsbygning, samt byens nok mest berømte have, som ikke har det mindste med den lokale islamiske haveskik at gøre: Jardin Majorelle er en vestlig have med snoede havegange og en sø med åkander skabt af maleren Jacques Majorelle, som ville have inspiration og afslapning for sjælen omkring sit atelier. Han importerede planter fra hele verden og skabte et grønt og farvestrålende åndehul, som imidlertid var ved at blive nedlagt til fordel for boliger efter hans død. Naboen, modeskaberen Yves Saint-Laurent, som sikkert heller ikke var interesseret i en boligkarré i sin baghave, overtog haven og fik hindret projektet. I dag drives haven af hans fond, der er indrettet museum i Majorelles atelier, og også her gemmer sig en lille overraskelse, en skøn lille café – og vi må igen sande, at Marrakech er én stor overraskelse. Hvis man bare leder lidt. En blind, pukkelrygget kvinde skubber sig langsomt gennem mylderet af mennesker, æsler og larmende scootere. En dreng kaster vand efter en ældre mand og forsvinder i mængden. En husmor skændes med en gadesælger om kvaliteten på tomaterne og hans skamløse priser.

I Marrakesh sker det meste lige for øjnene af dig. Vævere, cykelsmede og pottemagere sidder og arbejder i små, åbne butikker, mens de forbipasserende stikker hovedet ind og udveksler nyheder. Selv det indre af dyrene ligger frit til skue hos slagteren og giver en anatomisk lektie i kropsdele, som ­vi glemmer, man også kan spise: lunger, hjerner og bløde, brune mavesække.

Men andre sider af byen skal først lirkes op. Det gælder ikke mindst den klassiske riad, der oprindelig var et marokkansk familiehus for de mere velhavende familier. En riad vender ryggen til det summende byliv og orienterer sig indad. Du går hen ad en beskeden gyde med høje mure, træder ind ad en lav trædør – hvor en kølig oase åbner sig. En riad er et hus i to eller flere etager, bygget op om en atriumgård med en fontæne eller et bassin. Der er ingen vinduer ud mod gaden, men til gengæld har alle rummene åbninger ud mod gård­haven, på etagerne via en svalegang. Husets konstruktion skygger for den brændende sol og lader kølende vindpust ­finde vej gennem den åbne midte.

Igennem de sidste år har mange udlændinge købt ­forfaldne ruiner i Marrakech og istandsat dem med stor respekt for den oprindelige arkitektur. Mange af disse boliger udlejes gennem boligportalen Airbnb. Der er 13.000 boliger til leje på portalen over hele Marokko, og de 5.000 af dem ligger i Marrakech. Nogle er enorme, moderne paladser i bedste arabiske luksusstil – andre er mere nedtonede og måske mere efter europæisk smag.

Du kommer til at blive væk mange gange, når du går rundt i medinaen i Marrakech, men spørg efter La Place, og så vil en dreng hellere end gerne følge dig derhen for lidt småpenge. Festen på den centrale plads i den gamle bydel, der formelt set hedder Place Jemaa el Fna, varer det meste af dagen, men tager for alvor til hen under aften. Slangetæmmerens ven fløjter skingert og småfalsk for at sætte gang i kobraer og water snakes, et par mænd går rundt med aber i børnetøj, og en anden sidder med en falk og en ugle. Fra boderne ­sælges marokkansk arganolie og honning, og efter ­solnedgang lægger gadekøkkenerne an til servering og ­indfanger kunderne ved at klappe så begejstret, når man nærmer sig, at man ikke nænner andet end at sætte sig.

Du kan også nyde forestillingen lidt på afstand, fra en af de mange tagterrasser med udsigt over pladsen. Tag eksempelvis den allerøverste tagterrasse på Cafe de France, der har en vidunderlig udsigt ud over pladsen og solnedgangen over Koutoubia-moskeen. La Place er allerdejligst om aftenen, hvor alle sanser stimeleres af et overvældende leben.

SHOP Souk'en – en skattekiste

Tykke tæpper, bakkeborde af sølv og messing, glaslamper og brede, lave sofaer med farvestrålende puder. Marokkanerne kan som ingen andre skabe en afslappet hulestemning på de varme tagterrasser. Nyd det i din riad og på cafeerne og restauranterne, og gå bagefter i souk'en, og køb noget af det med hjem. Det største problem er at få det pakket i kufferten og få det transporteret til Danmark. Der handles med alt fra madvarer til lædervarer og antikke tæpper i souk'en.

SPIS Mad i miljø

Det klassiske marokkanske køkken byder på kød, der har simret i timevis i en tagine, en kegleformet lerpotte, og serveres sammen med farvestrålende grøntsager. Maden er lækker, men det er ikke mindst omgivelserne, de utallige restauranter konkurrerer på. Spis med udsigt over kupler og minareter eller i de frodige gårdhaver, der gemmer sig bag de støvede mure.

Les Bains de Marrakech

Marokkanerne har en lang tradition for at dyrke hamam'en, det varme dampbad, hvor du bliver renset igennem. Først ligger du længe i dampene på en bænk, indtil porerne er helt åbne. Derefter bliver du smurt ind i sort olivensæbe og skrubbet med en hård kessahandske. Hamamer findes overalt i byen – fra den helt basale og lokale udgave til de skønneste paladser. Hvil ud ved poolen efter behandlingen. Le Bain de Marrakech er en autentisk oplevelse. www.Lesbainsdemarrakech.com

Storkespotting

I dag er der kun ganske få storkepar i Danmark, og det bliver nævnt i landets aviser, når et af parrene yngler. I Marrakech kan man uden problemer tælle over 50 storke hen under aften, når de samles på den sydlige bymur for at stikke hovedet under vingen for at sove. Se dem fra Kosy Bar, der spiller loungemusik og serverer cocktails. Gå derefter hen på restauranten Kasbah Café, som ligger klods op ad en storkerede.

Jardin ­Majorelle

I 1960'erne købte modeskaberen Yves Saint Laurent den eksotiske have, Jardin Majorelle, efter at grundlæggeren, maleren Majorelle, var død, og stedet var ved at blive omdannet til et hotel. Yves Saint Laurents design er præget af vilde, stærke farver, og der er ikke noget at sige til, at han forelskede sig i Jardin Majorelle, hvor bygningerne er koboltbå, pink og citrongule. Haven er fyldt med eksotiske planter fra fem kontinenter, blandt andet en stor afdeling med skulpturelle kaktus. Yves Saint Laurents aske er i øvrigt spredt i en lukket del af haven.

Maison de la ­photographie

Sanselige blikke mellem en letpåklædt sortlokket skønhed og en kjortelklædt mand. Børn, der leger i souk'en, der til forveksling ser ud som i dag. En turbanklædt mand, der kigger drømmende ud i ørkenen. Mange af fotografierne på fotomuseet La Maison de la Photographie de Marrakech er over hundrede år gamle og er fulde af skønhed, vemod og poesi. Køb et par reproduktioner med hjem fra den lille butik ved indgangen. 46, Rue Souk Ahal Fassi, Maisondelaphoto-graphie.ma

 



  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk