Sydafrika - introduktion

Med en rejse til Sydafrika (VIDEO) er du nærmest garanteret en oplevelse for livet. Dette er landet som forener vestens serviceniveau med den afrikanske kulturs åbenhed, og sammen med det gode vejr garanterer dette for en god ferie. Sydafrika er et multisamfund på alle måder. Det betyder, at der er stærke kontraster overalt. Det er et fantastisk smukt land, 'a world in one country', siger man og det er rigtigt. Oplev de betagende landskaber, det eksotiske dyreliv og farverige folkeliv. Men foruden skønheden er Sydafrika også mærket af sin historie. Ingen anden kultur er så tydeligt et spejl på forgangne tider og det giver os mulighed for rejseoplevelser med virkelig mange facetter.

Oplevelserne er uden grænser. Du kan spille golf på nogle af verdens smukkeste baner, gå på storvildtjagt med eller uden våben, besøge pingviner og prøvesmage alle vinene omkring Cape Town. Det eneste du kommer til at mangle er mere tid.

Det sydafrikanske køkken byder på mange spændende specialiteter. Sammenlignet med vores målestok spiser man meget kød. Og det sydafrikanske kød er fremragende. Svine- og kalvekød fås sjældent. Til gengæld forekommer vildtkød i stor udstrækning. Kudu, impala, antilope, springbuk, kratvildsvin og endvidere verdens bedste oksekød. Alle disse kødtyper spises også i en lufttørret udgave, Biltong, som er en herlig snack sammen med et koldt glas øl, lokal Castle f.eks., eller et godt glas rødvin. Yndet er også boerewors ( boer er bonde og wors er pølse ), som fremstilles i et utal af krydrede udgaver.

Langs kysten er fisken vidunderlig og spisekortene bugner af delikatesser. F.eks. Cape-provinsens verdensberømte languster. Den minder om hummeren på vore breddegrader, men mangler klosaksen. Den serveres på mange måder, og er en kærkommen klassiker, inspireret af det indiske køkken. Hummer i mild og cremet carrysauce. Virkelig dejlig er også limefish og kingfish, to ukendte fiskearter i vore farvande.

I Eastern Cape er der gode muligheder for at smage traditionel Xhosamad, der er rig på grøntsager, ris og forskellige majsmelsprodukter. Det er sund og meget nærende mad, der ofte koges i lerpotter over åben ild. Priserne på restaurant er lave. En middag på en god restaurant koster sjældent over 100 Rand. For 100 Rand mere kan man spise suverænt eksklusivt.De første indbyggere i Sydafrika var en normadestamme, der beboede landet omkring 100.000 år før vor tidsregning. De hed San, det vi kender som buskmænd. En anden stamme, Khoikhoi, kom senere til landet. Buskmændene holdt sig dog i midten af landet, og de kom ikke til Kap Det gode Håb før begyndelsen af vor tidsregning. De to stammer knyttede tætte bånd, blandt andet via ægteskaber, og stammerne benævnes ofte som Khoisan, en konstellation af begge stammers navne.

Efterhånden kom andre stammer til landet, og især Bantu-stammerne bredte sig. Omkring det 15. århundrede havde de slået sig ned i resten af landet. Portugiserne var de første europæere som satte fod i Sydafrika i midten af det fjortende århundrede. Udviklingen begyndte først i 1652 efter, at hollandske søfarere og franske huguenotter kom til. Området blev senere besat af briterne i 1795-1806 og blev otte år senere til en britisk koloni.

Ved udvandringen mod nord opstod der kampe mod de indfødte og i denne dannedes de selvstændige republikker Transvaal og Oranje-fristaten, som senere blev anerkendt af England. Igen kom der store konflikter mellem boerne og eftertidens indvandrere på trods af store diamant- og guldfund, og i slutningen af det attenhundrede århundrede blev boer republikkerne til britiske kolonier. Den Sydafrikanske Union blev dannet i begyndelsen af det nitten århundrede ved at sammenslutte de tidligere britiske kolonier, Kapprovinsen, Natal, Oranje-fristaten og Transvaal.

Derefter dannedes African National Congress (ANC) og Pan-Africanist Congress (PAC). Løbende kom modsætningerne mellem de hvide og sorte, som kostede mange menneskeliv i regeringens apartheidpolitiks periode, 1948-89. Alle forsøg på at bryde apartheid blev imødegået af undtagelseslove, som reelt slettede de sortes borgerlige rettigheder. Fra tresserne vedtoges det i et britisk flertal at oprette Sydafrikanske Republik, og derefter udflyttede mange sorte fra byen og dannede fattige reservater, der skulle efter planen have status som selvstændige lande.

Andre hjemlande frabad sig en selvstændighed, der betød tab af sydafrikansk statsborgerskab såvel for indbyggerne, som for deres andetsteds bosatte stammefrænder. Fremme i denne politik, en slags tilbagesiddende modstand, var zuluhøvdingen M. G. Buthelezi, premierminister i hjemlandet KwaZulu. En aktiv modstandskamp førtes af ANC og PAC, som blev forbudt i 1960, og bekendt blev lederen af ANC, Nelson Mandela smidt i fængslet fra 1964 til 1990. Igennem denne årrække udførte politiet mange massakrer ved demonstranter mod apartheiden. FN og mange stater fordømte apartheid, og vedtog i midten af halvfjerdserne et boykot af Sydafrika, som blev udelukket fra FN-arbejdet.

Dog fulgte mange vestlige lande ikke dette og bibeholdt en fortsat handel. I 1990 blev Mandela løsladt og ANC blev tilladt, derefter startede forhandlingerne om en fredelig nyfordeling af magten. Og et år senere blev de fleste sanktioner mod Sydafrika ophævet, og i 1994 gennemførte landet den første frie parlamentsvalg med deltagelse af alle racer. Her fik vandt ANC og Nelson Mandela blev præsident. En Sandhedskommission, nedsat af Mandela i 1995 for at undersøge krænkelse af menneskerettighederne under apartheidstyret, og rapporterede ansvaret til både landets tidligere præsidenter, ANC og Inkatha. I 1999 gentog ANC sin store valgsejr, og Thabo M'beki afløste Mandela som præsident.

Geografi

Hovedstad Pretoria (1,25 mio. indb. Areal 1.228.376 km2 (Danmark 43.000 km2) Indbyggertal 45,2 mio. (2005) Befolkningsvækst pr. år -0,7% Befolkning 79% sorte; 21% hvide, indere m.fl. Sprog Engelsk, afrikaans, zulu, xhosa, ndebele, pedi, sotho, swazi, tsonga, tswana og venda er alle officielle sprog Religion Kristendom, hinduisme, islam, jødedom og traditionelle afrikanske religioner

Økonomi

BNI pr. capita 4.960 USD (2005)(Danmark: 47.390 USD (2005)) Vækst i BNP pr. capita 5,6% (2005) Gældssituation (år) Sydafrika er af Verdensbanken klassificeret som tilhørende gruppen af lavt forgældede lande, med en samlet gæld på 9,8 mia. USD ved udgangen af 2004 Udenlandsk bistand pr. capita Ca. 18,8 USD (2005) Dansk projekt/programbistand Udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Sydafrika er fastlagt i en landeaftale for perioden 2002-2006. Fokusområderne er god regeringsførelse og fremme af demokrati, fattigdomsbekæmpelse, herunder fremme af erhvervsuddannelser og bekæmpelse af HIV/AIDS, samt bæredygtig miljøudvikling og bymiljø. Den samlede finansieringsramme er på ca. 175 mio. DKK om året.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk