Kina - introduktion

"Riget i Midten" (VIDEO) oplever i disse år en kæmpe vækst på mange felter herunder et stigende antal turister. Med en størrelse, der dækker alle former for klima og en kultur historie, der går tusindvis af år tilbage i tiden er der ganske simpelt hen noget for alle. Alle steder er byggerier og forbedring af infrastruktur i fuld gang med at gøre rejser rundt i landet let og ubesværet. Alle former for rejser kan nødes fra krydstogt på Yangtze floden, besøg til den kinesiske mur og alle de steder, der ikke er nævnt endnu. Antallet af rejser, der i en eller anden form berører Silkevejen er i stærk vækst og Tibet er tilbage på landkortet med verdens højst beliggende jernbane. Vi planlægger at tilbyde en række rundrejser og storbyferier.

Forhold du skal være opmærksom på:

Visum!
Der er normalt visumtvang til landet, så henvend dig til ambassaden eller konsulatet! Du kan finde ambassader via denne webside:

Forsikring!
Vi anbefaler at du tegner en sygdoms- og hjemrejseforsikring.

Vaccination!
Vi anbefaler vaccinationer til dette land samt malariapiller, til visse dele . Tal med din doktor og ellers henviser vi dig til:Kina har traditionelt været isolationistisk og selvtilstrækkeligt og betragtet ikke-kinesere som barbarer. Landets historie udviser en langtidsrytme med styrkeperioder, hvor riget var samlet og undertvang nabofolkene, og svaghedsperioder, hvor riget var splittet og lå under for indfald af hunner, tatarer, mongoler og manchurer. Fra ca. 2000 f.Kr. kendes en kinesisk højkultur omkring Huang He. Det første forsøg på rigssamling kendes fra Shang-dynastiet (ca. 1400-1122 f.Kr.).

Det blev styrtet af et vestfra kommende erobrerfolk, og under Zhou-dynastiet (1122-249 f.Kr.) udviklede den kinesiske kultur sit særpræg. Ca. 500 f.Kr. udformede Kungfutse sin morallære, konfucianismen; den halvt sagnagtige moralvismand Lao-tse sammenfattede sin lære i taoismen. Under Tsin-dynastiet (249-206 f.Kr.)blev riget samlet til én stat og Den Kinesiske Mur opført til værn mod nomaderne i Nord. Styret blev et velordnet bureaukratisk enevælde. Samtidig opbyggedes det kinesiske eksamenssystem, der lå til grund for udvælgelsen af embedsmændene, kaldt mandarinerne. Under Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.)oplevede landet en storhedstid; Manchuriet, Korea, Indre Mongoliet og Østturkestan blev erobret, hvorved Kina fik magten over Silkevejen, der var karavanevejen til Vestasien og Europa. Med Han-dynastiets fald opløstes landets enhed, og der skete talrige indfald af nomader.

Under Tang-dynastiet (618-907) samledes riget atter, og Kina oplevede en ny storhedstid, hvor porcelæn, seddelpenge og krudt blev opfundet og handelen, hvis hovedvare var te, blomstrede. Denne periode er også kinesisk digtnings guldalder. Med Sung-dynastiet (960-1279)lagdes grunden til det nye Kina i den skikkelse, som fastholdtes til ca. 1900. Selv mongolernes herredømme under Yüan-dynastiet (1280-1368) ændrede intet heri. Ming-dynastiet (1368-1644) var en rolig periode i Kinas historie.

1557 fik portugiserne fast tilhold i Macau i detsydøstlige Kina; også jesuitterne fandt vej til Kina. Qing-dynastiet (1644-1912) blev grundlagt af manchuerne fra N. Der var nogen handel og mission fra europæisk side; men kineserne betragtede de fremmede som lavtstående barbarer, og i det store og hele var Kina et lukket land. Opiumkrigen med Storbritannien 1840-42 tvang Kina til at afstå Hongkong og åbne fem havne. Landet blev alvorlig svækket af det nationale Taiping-oprør ca. 1850-65, rettet mod manchuerne, og de europæiske magter tvang Kina til at afgive eksterritorialrettigheder og koncessioner. Efter krig mod Japan 1894-95 måtte Kina afstå Formosa.

Der opstod et levende fremmedhad, som førte til Bokseropstanden i 1898-1900. Stormagterne fik stadig større indflydelse; 1911 udbrød der revolution, ledet af den radikale nationalist dr. Sun Yat-sen, som 1912 bragte kejserdømmet til fald. De følgende 15 år var præget af japansk intervention og borgerkrig. 1926 begyndte lederen af det nationale parti Kuomintang, Chiang Kai-shek, samlingen af Kina; denne var i det store og hele tilendebragt 1928. Chiang Kai-shek indledte derefter som statspræsident borgerkrig mod kommunisterne, der under ledelse af Mao Zedong måtte foretage den såkaldte lange march fra Syd- til Nordvestkina. 1931 okkuperede Japan Manchuriet, og 1937 begyndte ny krig med Japan, der førte til japansk besættelse af hele den østlige del af Kina. Under krigen blev Chiang Kai-shek og kommunisterne forsonet; men efter Japans kapitulation 1945 kom det 1946 til åben kamp mellem dem. I 1949 beherskede kommunisterne det kinesiske fastland, og Chiang Kai-shek trak sig tilbage til Formosa (Taiwan).

Den 21. september 1949 oprettedes Kinesiske Folkerepublik, ledet af Mao Zedong, der straks begyndte at omforme det mægtige rige. Først blev godsejernes jord nationaliseret og nyfordelt; senere oprettedes kollektive brug, samtidig med at man påbegyndte en industrialisering. 1958 oprettedes de første folkekommuner, der på én gang skulle være landbrugs-, lokalindustri-, militær- og forvaltningsenheder. Der skete store fremskridt, men under uhyre ofre og med mange tilbageslag. Det såkaldte 'Store spring fremad' 1958-62 brød sammen efter et par år.

Efter 1949 førte Kina en meget aktiv udenrigspolitik, der 1950 førte til indlemmelsen af Tibet og interventionen i Korea-krigen; samme år afsluttedes en gensidig venskabs- og alliancetraktat for 30 år med Sovjetunionen. Desuden støttede Kina kommunisterne i Fransk Indokina, indtil våbenstilstanden og Vietnams deling 1954. Derefter støttede Kina Nordvietnam mod Sydvietnam og USA. I 1962 kom det til alvorlige grænsekampe med Indien. Kina og Sovjetunionen blev efterhånden indviklet i en alvorlig ideologisk strid.

Dette medførte en omvurdering i USAs politik, og efter udveksling af sportsfolk (ping-pong-diplomatiet) kom først Kissinger 1971 og derpå Nixon 1972 på besøg i Kina. Kinesiske Folkerepublik blev p.gr. af USAs modstand ikke medlem af FN før 1971, idet Formosa-regeringen repræsenterede Kina, men blev stemt ud 1971. 1966 iværksattes i Mao Zedongs navn en række landsomfattende foranstaltninger, kaldt Kulturrevolutionen, der erklæredes at skulle fjerne alle personer, der ønskede at genindføre kapitalismen, og alle, der havde stillet sig tilfreds med, hvad Kina havde nået siden revolutionen. Kulturrevolutionen kom til at omfatte voldsomme demonstrationer mod al dyrkelse af europæisk kunst og klassisk kinesisk kunst, samt mod Sovjetunionen og USA. Førende i bevægelsen var de såkaldte rødgardister, dvs. unge mennesker, ofte studerende og skoleelever, der i millionvis besatte de større byer.

1970 opsendte Kina sin første satellit, der spillede slagsangen Østen er rød. Kulturrevolutionen klingede af og efterlod en stærk fornemmelse af, at man var gået for vidt. Den såkaldte Fire-bande forsøgte at genoplive den; men efter Zhou Enlais død januar 1976 blev den moderate Hua Guofeng ministerpræsident, og efter Maos død i september 1976 blev han tillige den nye formand og lod Firebanden arrestere; medlemmerne blev idømt strenge straffe 1981. Det viste sig snart, at den virkelige stærke mand i Kina nu var Deng Xiaoping, og 1980 måtte Hua overlade statsministerembedet til dennes protegé Zhao Ziyang; 1981 mistede han tillige partiledelsen til Hu Yaobang.

1982 fik Kina en ny forfatning. Dengs linje var pragmatisk: økonomisk vækst og modernisering var vigtigere end ideologi. En vis kritik af Mao kom til orde. Kulturlivet fik mærkbart friere forhold. Økonomisk tillod man visse kapitalistiske fænomener. Forholdet til både USA og Sovjetunionen bedredes. Liberaliseringen måtte flere gange bremses; og studenterdemonstrationer 1986-87 kostede Hu stillingen; Zhao faldt, da demonstrationerne 1989 blev kvalt i blod. Nye chefer blev Li Peng (regeringen) og Jiang Zemin (partiet); denne overtog også Dengs sidste officielle hverv og blev 1993 valgt til ny statspræsident.

De tibetanske og tyrkiske mindretal blev hårdt undertrykt. Ved siden af den fortsat kraftige økonomiske vækst var det Kinas sikkerheds- og udenrigspolitik og perspektiverne for Hongkongs fremtid, der optog Vesten i første halvdel af 1990erne. Det spændte forhold til Taiwan blev skærpet op til det taiwanske præsidentvalg 1996 p.gr. af kinesiske magtdemonstrationer med omfattende militærmanøvrer i Formosa-strædet. Spændingerne i Sydøstasien binder store amerikanske styrker i området, hvor også Spratley-øerne er et farligt brændpunkt. På de olierige øer, som Kina, Taiwan, Malaysia, Filippinerne, Vietnam og Brunei gør krav på, har Kina foretaget militære installationer.

Da Hongkong overgik til Kina 1997, fik området både indre selvstyre og en juridisk-økonomisk særstilling. Da også Macau 1999 tilfaldt Kina, fik dette territorium ligeledes udstrakt indre selvstyre. Kina åbnede sig i det hele taget meget i forhold til udlandet. 1997 mødtes præsidenterne Jiang Zemin og Bill Clinton i USA, og 1998 aflagde Clinton et officielt genbesøg i Kina. 1998 underskrev Kina Kyoto-aftalen om global miljøbeskyttelse. Samme år indgik man en aftale med Rusland om bilæggelse af flere århundreders grænsestridigheder, og august 2005 afholdt de to lande deres første fælles militærøvelse. Kinas tilbød 1998 betingelsesløse forhandlinger med Taiwan, men nervekrigen med ø-staten fortsatte. Flere gange har Kina truet med invasion, såfremt Taiwan erklærer sig som suveræn stat. Dengs død 1997 rokkede ikke ved den politiske stabilitet.

1998 afløste Zhu Rongji Li Peng som ministerpræsident og fremkom med gennemgribende planer for den hastigt voksende økonomi. Af stor betydning var Kinas optagelse i WTO 2001. Nu kom en ny generation af handlekraftige teknokrater i magtens centrum og trængte de mere ideologiske kræfter i baggrunden. 2003 valgtes kommunistpartiets nye generalsekretær, Hu Jintao også til statspræsident efter den sidste repræsentant for "tredje generation", Jiang Zemin. Ny ministerpræsident blev Wen Jiabao. Hu Jintao blev den ubestridte magthaver, da han 2005 tillige fik den betydningsfulde post som formand for Den Centrale Militærkommission. Kina kæmper for at nedkøle sin overophedede økonomi og overkapaciteten inden for produktionslivet.

I begyndelsen af 21. årh. overtog Kina USAs rolle som verdens største forbruger af en lang række grundlæggende forbrugsvarer som korn, kød, kul og stål. Også olieforbruget har været stærkt stigende, hvorfor styret i foråret 2005 fremlagde en miljøhandlingsplan. Juli samme år revalueredes valutaen, yuan, med 2 %, hvad der blev tolket som et vigtigt signal om, at Kina har bevæget sig yderligere et skridt i retning af reel markedsøkonomi. Af hensyn til energiforsyningen forsøgte man i efteråret 2005 at holde væksten nede ved at gøre nødvendige energibesparelser til topprioritet. Udadtil blev forholdet til Japan anstrengt, og 2005 var der store demonstrationer mod nye japanske historiebøger, som ikke i tilstrækkelig grad mentes at skildre Japans krigsforbrydelser under 2. verdenskrig, hvilket også Sydkorea protesterede officielt imod.



  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk