Tyrkiet - introduktion

Tyrkiet (VIDEO) forener vores vestlige livsstil med den traditionelle opfattelse af et land præget af Islam.

Derfor er det landet hvor modsætningerne mødes. Fra totalt tildækkede kvinder til moderne design tøj, er Istanbul et metropolis uden sammenligning. At gå 'shopping' får en helt anden betydning når man den ene time bevæger sig rundt i den store Souk, og den næste gennem et strøg med lutter luksus varer.

Hertil kommer et land med en fantastisk historie.

Vi kender Tyrkiet fra badeferierne, men glemmer at se efter byer som Troja eller den østlige bjergrige del, hvor man mener at Noah`s ark landede efter syndfloden.

Vi glemmer også at Istanbul er vuggen for den Græsk Ortodukse kristendom og at der findes mange eksempler på dette. Det faktum at JohannesDøberens sølvbelagte knogler findes på museum i Istanbul bør give stof til eftertanke.Tyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet, og mod syd Middelhavet.
 
Nogle af de ældste menneskelige samfund er blevet påvist i de områder, der i dag udgør Tyrkiet. Fra år 400 og frem til 1025 var Konstantinopel den største by i den kristne verden og det byzantinske riges politiske og økonomiske centrum. For den nyere europæiske, og ikke mindst østeuropæiske, historie har Osmanner-riget, navngivet efter Osman 1., spillet en helt særlig rolle.
Begyndelsen til det osmanniske riges fremmarch blev markeret med erobringen af Konstantinopel i 1453.

Herefter blev skabt et muslimsk rige, der varede helt frem til 1923. Beograd i det nuværende Jugoslavien blev erobret i 1521 og Ungarn blev afgørende besejret ved Mohacs i 1526. Wien blev forgæves belejret i 1529, men størstedelen af Ungarn blev indlemmet i Osmanner-riget i 1529.

Osmanner-riget på retur
Derefter begyndte trængslerne for det osmanniske rige. I 1600-tallet kom habsburgerne og tyrkerne i adskillige krige med hinanden. Wien blev belejret i 1683, men osmannerne blev tvunget til tilbagetog. Snart derefter måtte de også rømme Ungarn og Transsylvanien. Derefter begyndte det for alvor at gå tilbage. Krigene var opslidende og gav sig ikke udslag i længerevarende erobringer. I 1700-tallet fik Osmanner-riget en ny fjende, Rusland, der udvidede erobringerne ned mod Sortehavet.

I 1800-tallet begyndte Osmanner-riget at optage store lån i Europa, som staten imidlertid ikke kunne afdrage til tiden. Reelt gik landet bankerot i 1875. I 1800-tallet blev udtrykket ’Europas syge mand’ en udbredt betegnelse. Sidst i 1800-tallet kom Bosnien-Hercegovina under Østrig-Ungarns administration, og Bulgarien og Rumænien blev herefter i hvert fald formelt selvstændige stater. Tilbage i Europa havde osmannerne efterhånden kun Albanien. I 1. Verdenskrig trådte Tyrkiet ind på Tysklands side, men måtte i 1918 aftale våbenhvile med de allierede, det vil sige Tysklands modstandere. Fra 1923 eksisterede Osmanner-riget ikke længere.

Kemal Atatürks moderniserings-projekt Hovedkraften bag opbygningen af den tyrkiske nationalstat efter krigen var Kemal Atatürk, der var landets præsident fra 1923 til 1938. Atatürk ønskede, at den nye stat skulle udvikle sig til et moderne vestligt industrisamfund, deraf betegnelsen ’kemalismen’. Han slog hårdt ned på oppositionen, men han står ikke desto mindre som et positivt symbol som lederen, der ønskede at modernisere Tyrkiet og bringe det nærmere Europa.

Hans efterfølgere førte dog Tyrkiet væk fra kemalismens mere moderne europæisk orienterede grundprincipper. Efter anden verdenskrig blev Tyrkiet politisk og økonomisk stærkt afhængigt af USA, i 1952 blev landet også optaget i NATO. Landet ændrede sig, idet industrierhvervet og servicesektoren efterhånden blev mere betydningsfulde for samfundsøkonomien end landbruget.
Politisk forblev landet ustabilt, partisystemet og regeringerne var ustabile, og militæret kom til at spille en central rolle. Venstreorienterede og europæiske holdninger stødte sammen med nationalistiske anti-europæiske.

Istanbul er Tyrkiets største by.
Tyrkiet har været beboet af mange inden osmannerne.
Tyrkiet er et kandidatland til optagelse i den Europæiske Union.
Tyrkiet har knap 75 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor på landet. De største byer er Istanbul (13 mill.), hovedstaden Ankara (4.5 mill), Izmir (3 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 98% af befolkningen er muslimer, størsteparten tilhører den sunni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet.

GEOGRAFI

Geografisk og kulturelt er Tyrkiet et kontrasternes land. Landet er blandt andet kendt for pragtfulde strande og har mere end 8.000 km kystlinie mod Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Landets areal udgør mere end 775.000 km² med grænser mod Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent af landet beliggende i Asien (Anatolien) og 3 procent i Europa (Thrakien) betragtes Tyrkiet ofte som en bro mellem øst og vest.
Som det fremgår af kort er størsteparten af Tyrkiet bjergområde, som gradvist stiger, jo længere man kommer øst på. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurusbjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af højdepunkterne - både bogstaveligt og i overført forstand - er de betagende vulkaniske landskaber i Kappadokien i det centrale Anatolien med dets karakteristiske søjler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af års erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstens terrasser, som er dannet af århundreders løb af termale kilder. Ararat bjerget i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark efter sigende strandede efter syndfloden. De talrige caravanserais - datidens moteller - langs Silkevejen samt de utrolige moskéer vidner om de store kulturperioder under seljukkerne og osmannerne.

Hovedstad Ankara (ca. 4 mio.).
Areal 815.000 km2 (Danmark 43.000).
Indbyggertal 72 mio.
Befolkningsvækst pr. år 1,5%
Befolkning Tyrkere, minoriteter (op mod 20% etnisk kurdere), øvrige (jødiske, kristne, (græsk-ortodokse, syrisk-ortodokse, armenske) religiøse samfund. Kaukasiske og romanske (sigøjnere) etniske minoritetssamfund.
Sprog Tyrkisk er officielt sprog
Religion Islam 98%, herunder 2/3 sunni-muslimer, mens resten er alevier.

ØKONOMI

Vækst i BNP pr. capita Ca. 3940 Euro / 5.000 USD
Gældssituation (år) Statens gæld til udlandet: 67,3 mia.
Valuta Nye Tyrkiske Lira (YTL).




  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk