Østrig - introduktion

Østrig (VIDEO) er mest kendt for sit fantastiske ski terræn. Rejser om sommeren er dog ikke at foragte og der findes ikke ret mange flade områder i landet. Derfor skulle man tro, at motoriseret færdsel var at foretrække. Men faktisk er Østrig blevet Europas vandreland nummer 1. Vandreferier har fået en enorm renæssance, ikke mindst efter, at stavgang er blevet populær.Østrig har i mange årtier været et foretrukket rejsemål for entusiastiske vandrere, der i dagevis gik fra hytte til hytte med masser af oppakning på ryggen.

Stisystemet over sæterne har altid været godt markeret med skilte. Hertil kommer den enorme kulturrigdom. Om det er i bjergene, om det er i vindalene eller om det er i byerne, er der næsten uendelige muligheder for at opleve nogle af Østrigs kulturskatte. Hele 7 forskellige steder i Østrig finder man steder der er på listen over UNESCO Verdens kulturarv. Wien’s gamle bydel, Schönbrunn, Wachau, Salzburg’s gamle bydel, Hallstatt Graz’s gamle bydel, Semmering, broen mellem Wien og Steirmark og Neusiedlersee.

Om vinteren daler de vigtige snefnug ned over skiområderne, og sørger for optimale ski betingelser til alle de heldige skiløbere, der skal på skiferie.Skisportsstederne er utallige og vi nævner i flæng: Vorarlberg, ôtztal, Kitzbühl, Wagrain, Zell am See, Kleinwalsertal, Arlberg og SaalbachEfter at have været erobret af romerne, hunnerne, lombarderne, ostrogotherne, bayrerne og frankerne, kom Østrig under Habsburgerne i det 13. århundrede. Denne familie fortsatte med at regere Østrig indtil 1918. Allerede før opløsningen af det tysk-romerske rige i 1806 etableredes i 1804 det østrigske kejserrige, der i 1867 blev til dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Ved afslutningen af 1. verdenskrig gik dette rige i opløsning. Den 12. november 1918 proklamerede en provisorisk nationalforsamling republikken 'Tysk-Østrig', som skulle udgøre en del af et samlet Tyskland. Dette kunne de allierede sejrsmagter dog ikke godkende.

Der blev herefter udarbejdet en forfatning for Republikken Østrig, der trådte i kraft den 1. oktober 1920. Republikken havde svært ved at konsolidere sig, og den økonomiske verdenskrise vanskeliggjorde yderligere forholdene. I 1933 tiltog den kristelig-sociale forbundskansler Engelbert Dollfuss sig diktatorisk magt, og i februar 1934 udviklede der sig borgerkrigslignende tilstande. Det socialdemokratiske oprør blev nedkæmpet, partiet forbudt, og Dollfuss etablerede en korporativ autoritær stat. Samtidig øgede de østrigske nationalsocialister (hvis parti var forbudt) deres aktivitet, støttet af Tyskland. I juli 1934 blev Dollfuss myrdet i forbindelse med et mislykket nationalsocialistisk kup, og Kurt Schuschnigg blev ny kansler.

Den 12. marts 1938, dagen før en folkeafstemning om Østrigs tilhørsforhold til Tyskland skulle have fundet sted, gik tyske tropper ind i Østrig. Den 13. marts blev hele Østrig indlemmet i Det tyske Rige, kaldet Der Anschluss. Dette blev kort efter bekræftet ved en folkeafstemning og Østrig kom til at deltage i 2. verdenskrig som en del af Tyskland. I oktober 1943 fastslog USA, Storbritannien og Sovjetunionen i 'Moskva-deklarationen', at Østrig havde været genstand for tysk aggression og efter krigen skulle genoprettes med grænserne før 'Anschluss'. I april 1945 blev Wien erobret af sovjetiske styrker, og i maj var hele Østrig besat af de allierede, idet såvel Wien som landet opdeltes i fire besættelseszoner. Allerede den 27. april 1945, dvs. før Tysklands endelige kapitulation, dannedes en provisorisk samlingsregering med deltagelse af socialdemokraterne, det konservative østrigske folkeparti og kommunisterne under ledelse af Karl Renner, og samme dag blev genoprettelsen af Republikken Østrig proklameret på basis af 1920-forfatningen.

I 1955 lykkedes det at nå til enighed med besættelsesmagterne om ophør af besættelsen. Statstraktaten, der blev undertegnet den 15. maj 1955, indeholder betingelserne herfor.En forudsætning for at opnå Sovjetunionens underskrift på statstraktaten var, at Østrig i det såkaldte Moskva-memorandum af april 1955 forpligtede sig til at føre en neutralitetspolitik efter schweizisk mønster. Den 26. oktober 1955, efter at den sidste fremmede soldat havde forladt østrigsk jord, vedtog Nationalrådet loven om Østrigs stedsevarende neutralitet. Den 26. oktober har siden 1965 været Østrigs nationaldag.

Østrig har siden 1. januar 1995 været fuldt medlem af EU og fra og med 1999 også af Den europæiske økonomiske og monetære union. Inden for EU har Østrig bl.a. lagt vægt på samarbejdet med Central- og Østeuropa, og Østrig var blandt de varmeste fortalere for østudvidelsen af EU. Geografi Hovedstad Wien (ca. 1,7 mio. indb.) Areal 83.858 km2 (Danmark: 43.098 km2) Indbyggertal 8,206 mio. Befolkning Østrigere Sprog 98 pct. tysk; små slovenske, ungarske og kroatiske mindretal Religion 74 pct. romersk-katolsk, 5 pct. prote-stanter. 4 pct. muslimer, 17 pct. andre
Økonomi BNI pr. capita Euro 29.820 (2005) Vækst i BNP pr. capita 1,7 pct. (2005), 1,8 pct. (skøn 2006) Valuta 100 euro ca. 747 DKK.



  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk