Frankrig - Frankrig

Frankrig er meget mere end mad og vin. (VIDEO)
Følg i sporene af Vinci mysteriet og tempelridderne. I Rennes le Chateau findes ikke alene den sorte Maria, men hele områder oser af historie. Paris er stedet for en forårstur og Louvre er altid et besøg værd. Indkøb, opera, mad og museer gør det svært at nøjes med mindre end en uge, men heldigvis er det blevet så billigt at flyve, at man kan rejse flere gange om året. Mange tror at Lyon bare er en Industriby, men der er utallige efterladenskaber fra Romer tiden inkluderet et fantastisk museum. Om man foretrækker Middelhavet eller Atlanterhavet er op til den enkelte, men områderne er meget forskellige.
Historien spiller en kæmpe rolle i enhver franskmands bevidsthed. Fra de mindste klasser terper elever navne, årstal og begivenheder, som afhang deres liv af det, og det er nok også det, der har stor indflydelse på franskmændenes stolthed over deres nationale og kulturelle arv.

Der har boet mennesker i Frankrig i tæt ved 90.000 år, og de første mange århundreder var i grove træk prægede af indbyrdes kampe mellem rivaliserende stammer. I 1643 overtog den 5-årige Ludvig 14. – bedre kendt som Solkongen – styret, og han førte Frankrig ind i det, der senere skulle føre til den franske revolution. Problemet var, at Solkongen betragtede sig selv som enevældig – eller som staten, l’état – og behandlede alle andre derefter. Han lod Versailles ombygge, så det var en solkonge værdig, og førte i det hele taget en overdådig og prangende livsstil. Men trods den voksende afstand mellem staten, bourgeoisiet og folket, der så småt fik utilfredsheden til at ulme, blomstrede det kulturelle og intellektuelle liv i Frankrig – kimen til Oplysningstiden.

De intellektuelle og videnskabelige landevindinger høstede stor beundring fra udlandet, men hjemme var der fortsat utilfredshed. Det skyldes måske Frankrigs militære tab under 7 års-krigen samt deres engagement i Den Amerikanske Borgerkrig, hvor de økonomiske tab var betydelige. Det forhold samt det faktum, at hoffet og adelen storforbrugte af knappe ressourcer, førte 14. juli 1789 til, at ’pøbelen’ stormede Bastille-fængslet, der var symbolet på den kongelige magt. Hovederne rullede, både de kongeliges og lederne bag revolutionen – heriblandt Robespierre – der i sidste ende viste sig ikke at være et hak bedre end dem, de tog magten fra, da de stod bag masseudryddelser og religiøse forfølgelser i et diktatorisk regime.

Al forvirringen benyttede en lille general fra Korsika sig af. Han hed Napoleon Bonaparte, og han tiltuskede sig magten ved et statskup i 1799. Og det var til at begynde med godt. Napoleon Bonaparte sluttede i 1801 forlig med paven og han kronede sig selv som kejser Napoleon 1. i Notre Dame Katedralen i Paris i 1804.Hans hære vandt mange sejre over Østrig i 1805, Prøjsen i 1806 og Rusland i 1807. I alt deltog Napoleon i 60 store og mindre slag i Europa. Fra 1796 til 1815 kæmpede Napoleons hære mod hærene fra Storbritannien, Østrig, Prøjsen, Italien, Tyrkiet, Spanien, Rusland og Sverige. Ingen anden hærfører har kæmpet mod så mange fjender og vundet så meget som Napoleon gjorde i sin storhedstid. I 1811 var Napoleons kejserrige nået sit højtepunkt og kejserriget rummede ikke mindre end 70 millioner mennesker, utroligt men sandt. Derimod formåede den britiske flåde at afværge Fastlandsspærringen, idet Napoleon ville blokere Storbritannien økonomisk og tvinge englænderne til at slutte fred.

Efter et militærnederlag i Spanien fra 1808-1810, havde Rusland svigtet Frankrigs alliance i 1807 og begyndte at handle med Storbritannien. Napoleon var rasende over at Ruslands zar, Alexander 1., svigtede ham og gik i gang med at planlægge et kæmpe felttog mod Rusland. I maj 1812 invaderede Napoleon Rusland med en fransk-tysk-østrigsk hær på 600.000 soldater. Den russiske hær trak sig tilbage og Napoleon fulgte efter russerne, men det krævede store tab af hans hær, og da Napoleon indtog Moskva i september 1812, havde Napolen mistet 150.000 soldater. Og da russerne brændte Moskva af i oktober 1812, måtte Napoleon trække sin hær tilbage og vende hjem mod Frankrig. Under det franske tilbagetog til Frankrig kom den russiske vinter og krævede store tab i den franske hær. Da den franske hær vendte tilbage til Frankrig, havde kun 25.000 soldater overlevet felttoget, resten var blevet dræbt eller var døde af kulde.

Napoleon havde mistet over 550.000 soldater i Rusland. Derfor gik Storbritannien sammen med resten af Europas stormagter, om en gang for alle at besejre Napoleon. I 1813 under det store slag ved Leipzig, led Napoleon et kæmpe nederlag overfor de europæiske stormagters hære, og det endte med at han i 1814 måtte opgive sit kejserrige. Napoleon blev derefter sendt i eksil til øen Elba som ligger ud for Italiens vestkyst. Men i starten af marts 1815 vendte Napoleon tilbage til Frankrig og håbede på at genvinde sin fortabte storhedstid. Napoleon havde ikke en chance, efter han led sit sidste militærnederlag ved Waterloo i juni 1815. Derefter blev Napoleon atter sendt i eksil til øen St. Helena i det sydlige Atlanterhav, hvor Napoleon døde som 51 årig den 5. maj 1821. Han blev muligvis forgiftet med arsenik i store mængder. Den officielle dødsårsag var kræft. Først 19 år senere i 1840 gav Storbritannien tilladelse til, at resterne af Napoleons lig blev ført til Paris, hvor han blev begravet i en fornem stenskiste i den store kirke, Hôtel des Invalides, omgivet af faner fra hans mange felttog, og hermed fik han sit sidste hvilested i Frankrig.

Napoleon Bonaparte var og er stadigvæk i dag Frankrigs allerstørste nationalhelt. Ved freden i Wien i 1815 blev Frankrigs gamle grænser genoprettet og hermed sluttede også 697 års fjendskab med Storbritannien. Efter Tysklands sejr ved Sedan fortsatte den tyske hær sin fremrykning mod Paris og hæren belejrede byen i 4 måneder. I slutningen af januar 1871 overgav Paris sig til Tyskland og hermed blev der sluttet våbenstilstand. Den endelige fred med Tyskland blev afsluttet i maj måned 1871.Freden betød også at Frankrig i 1871 måtte afstå de franske grænseprovinser Alsace og Lorraine til det nye tyske kejserrige, og skulle desuden også betale 5 millioner guldfrancs de næste 5 år til Tyskland. I Paris havde den revolutionære Pariserkommune magten fra marts til maj i 1871.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk