Paris - introduktion

Paris (VIDEO) behøver formentlig ikke megen introduktion - hvem har ikke hørt om denne byernes egen by. Hvis man skal opleve byernes egen by er et besøg ikke nok, her er så mange seværdigheder samlet på et sted at det næsten kommer til at virke helt uoverskueligt.

Seværdigheder
  • Eiffeltårnet Blev indviet den 31. marts 1889 og har siden haft mere end 220 millioner besøgende. I dag besøges tårnet hvert år af ca. seks millioner gæster. Fra indvielsen til 1930 var tårnet verdens højeste bygning. Tårnet er 324 meter højt inkl. flagstangen og har 1.665 trappetrin. Hele konstruktionen vejer mere end 10.000 ton, hvoraf stålkonstruktionen vejer 7.300 ton. Kun én person døde under selve byggeriet. I dag er Eiffeltårnet et af verdens mest kendte monumenter og det er absolut et besøg værd.
  • Arc de Triomphe Triumfbuen ligger på Place de l’Étoile. Byggeriet af Triumfbuen startede i 1806 efter ordre fra Napoleon Bonaparte for at fejre sejren ved Austerliz, men blev først gjort færdig i 1836. Under selve triumfbuen ligger også den ukendte soldats grav, der blev indstiftet efter første verdenskrig. Selve triumfbuen er næsten 50 meter høj, hvælvingens inderside er ca. 30 meter høj. Det er verdens næsthøjeste triumfbue, kun overgået af en i Nordkorea, der blev færdig i 1982. På indersiden af triumfbuen er der flere hundrede navne på franske generaler.
  • Notre Dame Er en af Paris’ mest kendte kirker. Den er bygget i årene 1163 – 1250 i tidlig gotisk stil, og anses stadig for at være en af de fineste bygninger i gotisk stil i Frankrig. Kirkeklokken Emmanuel som findes i det sydlige tårn, er den ældste i Notre Dame. Hele klokken vejer 13 ton og selve kneblen vejer 500 kg. Tårnene i den vestlige facade er 69 meter høje. Katedralen er normalt åben dagligt fra kl. 7.45 til kl. 18.45, dog med afbrydelser under gudstjenesterne, som selvfølgelig er katolske. Du kan se det aktuelle skema på linket nedenfor.
  • Musée du Louvre Louvre var oprindeligt et slot, men er i dag et meget omfattende museum for antikviteter samt klassisk og nyere kunst. Her findes blandt andet Leonardo da Vincis Mona Lisa samt andre malerier, der også kendes fra Dan Browns bog ”Da Vinci koden”. Du kan allerede nu booke en guidet tur på Louvre. Turen tager ca. 2 timer og koster fra USD 44 - en særdeles god investering!
Det første slot ved Louvre blev bygget allerede i 1190 af Phillipe II, som forsvarsværk mod barbarer og vikinger!!. Det slot der findes i dag, kaldet Château du Louvre, blev påbegyndt i 1546. Selv om hoffet flyttede fra det kongelige palads, fortsatte man med at bygge på slottet. T.o.m. Napoleon III fortsattes byggeriet på Louvre indtil midten af 1800-tallet. Da hoffet i 1683 flyttede til Versailles, blev Louvre sæde for de kongelige kunstsamlinger, som i 1793 blev overtaget af staten og åbnet for publikum. En skarp kontrast til det gamle barokklassicistiske slot er den nye indgang, en pyramide i stål og glas, der også er omtalt af Dan Brown. I 1623 påbegyndte Ludvig XIII, far til Ludvig XIV (solkongen), byggeriet af dette slot, der skulle bruges som jagthytte. Ludvig XIV tilføjede flere tilbygninger og fra 1682 blev slottet officielt hjem for den franske kongefamilie. Hele slottet, med den fantastiske park og sidebygninger, er absolut en dagsudflugt værd.
  • Basilique du Sacré Coeur Sacre Coeur ligger i Montmartre-området. Basilikaen er bygget 129 meter over havet og 104 meter over floden Seine. Sacre Coeur blev bygget i årene 1876 til 1914.
Paris’ nye og hotte turistspor følger bogen Da Vinci koden af Dan Brown. Alt fra Hotel Ritz, hvor Robert Langdon boede, til Louvre og information om Mona-Lisa og Madonna of the Rocks. Kyndige guider informerer langs turen. Der er ofte også inkluderet et besøg på St. Sulpice - stedet for den berømte Rose Line. Da Louvre er et så stort museum, og Grand Gallery ligger så langt inde i museet, plejer et besøg der ikke at være inkluderet, men man får ofte en billet og information om, hvad man skal kikke efter i malerierne, så man kan besøge Louvre på et senere tidspunkt.

En udmærket måde at opleve lidt ekstra på, når man er i Paris City, er at tage med på en guidet tur. At glide omkring på Seinen i 1 time om aftenen, samt yderligere køre en time med bus forbi Place de la Concorde, Place Vendôme, l´Opéra, Champs-Élysées, l´Arc de Triomphe, Trocadéro, Invalides, Notre-Dame og Place du Châtelet giver dig et meget godt overblik over byen. Har man travlt i Paris findes der en to timers rundtur Paris Express.

Man får her mulighed for at se det meste, selv om det somme tider kun bliver for et fotostop. Man når bl.a. at besøge Place de l’Opéra, Place de la Concorde, Champs-Élysées, l´Arc de Triomphe, Place du Trocadéro, Eiffeltårnet (fotostop), les Invalides, Pont Neuf, Place de la Bastille og og det nye operahus, la cathédrale de Notre-Dame, les jardins de Luxemburg og Saint-Germain des Prés og meget mere! En meget anderledes rundtur er Monets have cykelturen. Du kører med tog fra Paris, og cykler derefter ca. 5 km i landsbyerne ved Giverny og Claude Monets verdensberømte have.Disneyland Paris er allerede blevet et af de mest populære turistmål i Paris for børnefamilier.

I Disneyland Resort ligger både Disneyland Park og Walt Disney Studios Park. I Disneyland bliver drømmene til virkelighed. Disneyland Park har mere end 50 attraktioner inden for fem magiske temaområder. Tag på en hårrejsende tur i rutsjebanen Big Thunder Mountain, på flyvetur med Dumbo og hejs sejlet med The Pirates of the Caribbean – og alt dette kan du nå på en formiddag! I Walt Disney Studios Park bliver Disneys film levende. Oplev de fire forskellige produktionsområder: Gå bag kulisserne i Art of Disney Animation; spænd sikkerhedsselen i det vilde rock´n-roll-eventyr med Aerosmith; tag plads og se nogle af verdens mægtigste filmtricks, fyldte med eksplosioner, spænding og fart i Stunt Show Spectacular - det her er større end dine vildeste fantasier!

Verdens mest galliske park er Asterixparken. Attraktioner såsom Europas længste trærutsjebane, karruseller etc. Parken ligger ca. 30 km nord for Paris ved A1. Man kan også tage RER til station Roissy CDG-2, og derfra ADP shuttle no. 5. Parken er normalt åben fra kl. 9.00 til 17.00, april til oktober.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk