Island - introduktion

Island (VIDEO) betyder at du kan se og foretage dig nye og anderledes ting – uafhængigt af årstiden. Hver årstid har sin specielle attraktion, karakter og charme. Lad dig ikke narre af navnet –

I Island kan der være meget varmt om sommeren, når solen skinner bogstavelig talt døgnet rundt.

Store dele af Island formes stadigvæk lige for dine øjne – barske, dramatiske landskaber fødes af vulkanudbrud og udskæres af gletschere. Andre dele har næsten ikke ændret sig siden de første vikinger, der bosatte sig, så dem for mere end 1.100 år siden.

Islændinge er stolte over stadigvæk at tale de gamle vikingers sprog, men de lever så sandelig ikke i fortiden. Deres højtelskede gamle arv lever videre i harmoni med de fleste spændende nyskabelser fra kunstens og kulturens verden i dag. Den forfriskende blanding af lokal, traditionel, moderne og kosmopolitisk kultur giver Island en fremtoning, der helt sikkert vil tilfredsstille næsten enhver smag.

Da kaffe er den uofficielle nationaldrik i Island, vil det være let at finde et godt, hyggeligt sted, hvor du kan tilbringe et par timer og slappe af. Cafékulturen er blevet uhyre populær i Island, og du finder her hele skalaen fra bageri/kiosk til svagt belyste kaffehuse med dyb atmosfære.

Du ved allerede, at Island er et super sted for naturelskere og ryttere. Også for shopping? Så absolut! Island har nogle af de bedste souvenirs i verden, men på en anden måde: Det meste af det, du køber her, vil du bruge derhjemme. Fra varm uld og smukt forarbejdet keramik og glas til den behageligste friluftsbeklædning er det ting, du ikke bare vil beholde.
Landnam
Islands ældste historie adskiller sig markant fra det øvrige Nordens. Der findes intet egentligt sidestykke til det samfund, som blev dannet på Island. Skandinavien havde allerede en lang historie, der fortonede sig i det ukendte, da Island omkring 870 blev opdaget. Islands oprindelse kendes og huskes. Fra den første tid ved man om enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger, som blev skrevet på Island, er de, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Islands egentlige bosættelse, landnamstiden, anses almindeligvis for at have taget sin begyndelse i 870. Bosættelsen var dels et led i almindelig ekspansion og folkevandring i vikingetiden, dels fra omkring 900 endvidere en konsekvens af den norske kong Harald Hårfagers bestræbelser på at underlægge sig hele Norge. Nogle nybyggere kom fra de britiske øer og færre fra andre lande, hovedsageligt Irland og Sverige.

Fristat
De fleste islandske landnamsmænd førte norske love og norske retstraditioner med sig. I første halvdel af 900-tallet, traditionen siger 930, oprettedes som en nydannelse et landsdækkende ting, Altinget, med lovgivende og dømmende, men ingen udøvende magt. Dets oprettelse var det synlige resultat af, hvad der nærmest kan beskrives som etablering af et forbund mellem høvdingedømmer(godedømmer). Med denne samfundsopbygning tilstræbtes ligevægt mellem magthaverne. Det var et oligarki, der opdelte samfundet i 36 godedømmer. Fristaten lignede dermed ikke noget andet europæisk samfund. Det var et samfund uden konge og uden central udøvende magt.

Den lovgivende og dømmende magt lå reelt hos goderne. Domsfuldbyrdelse var overladt til privat retshåndhævelse, det ville i praksis sige til goderne. Så længe balancen ikke forrykkedes af indre eller ydre kræfter, var dette høvdingevælde en holdbar statsform. Kristendommen, som kendtes i irsk form fra den tidligste bosættelse, indførtes som officiel religion af Altinget uden synlig modstand og efter norsk pres år 1000. De norske kongers mål var at skabe et norsk storrige - og dertil ansås kirken for et effektivt redskab. Islændingene var afhængige af den norske handel og havde næppe noget valg.

Den norske tid

I perioden efter omkring 1200 udspillede den hen ved 350 år gamle fristat sin rolle, og kongemagten gjorde sin indflydelse aktivt gældende på afgørende måde. I 1262-64 tilsagdes Norges konge troskab, og islændingene blev skattepligtige over for kongen. Godeinstitutionen blev ophævet og den islandske overklasse indtog sin plads som storbønder og kongelige embedsmænd underlagt et fjernt magtcentrum. Samme skæbne overgik Altinget, der videreførtes som domstol. De store godeslægters forsøg på at udnytte den norske kongemagt til fordel for sig selv førte til fristatens fald. Snorre Sturlason indtog en aktiv rolle i dette spil.

Sagaerne
Islændingsagaerne eller 'slægtssagaerne' nedskrevet i 1200-1400-tallet er den bedst kendte del af den islandske middelalderlitteratur. De foregår hovedsageligt ihedensk tid. Der er en klar forbindelse mellem kristendommens indførelse og middelalderens islandske litterære blomstringsperiode, idet det af kirken introducerede alfabet snart fandt anvendelse i landets eget sprog. Efterhånden begyndte de islandske høvdinge at lade deres sønner undervise i kirkelig lærdom, og nogle af dem blev præsteviede. Det var dermed den lærde gejstlige stand og den oplyste del af stormandsklassen, der lagde grunden til den islandske middelalderkultur og dens overlevering.

Den aktuelle samfundstilstand begrunder dog ikke alene sagaernes tilblivelse. I andre lande med lignende historisk udvikling skabtes ingen tilsvarende litteratur. Skal den oldislandske litterære baggrund forklares i en kort formel, bliver det med mødet mellem en allerede levende, stærk mundtlig tradition og en samfunds-tilstand, der havde mulighed for at omsætte denne tradition til litteratur.

Den danske tid

Danmark og Norge blev i 1380 samlet under én konge, da den femårige kong Olav af Danmark, søn af Dronning Margrethe I og Norges Kong Håkon 6., i 1380 arvede Norge efter sin far. I 1382 hyldede Altinget Olav, og derefter bestod Islands kongefællesskab med Danmark indtil oprettelsen af republikken i 1944. Fra omkring slutningen af 1500-tallet synes Island, der administreredes som et len direkte fra København, at have været af voksende finansiel betydning for monarkiet. Altinget opretholdt formelt en vis selvstændig myndighed i forhold til København, men det skyldtes snarere Islands afsides beliggenhed og ændrede i praksis intet ved områdets status som uselvstændig provins. Med enevælden ophørte Altingets besluttende myndighed, og i 1800 nedlagdes tinget, som i 1798 var flyttet til Reykjavik, og dets retsfunktioner overførtes til en nyoprettet Landsoverret.

En af de begivenheder, der især på Island har været mere diskuteret, var Danmarks indførelse af monopolhandel i 1602, som forbød handel med andre end danske skibe, der havde kgl. licens. Et moderne islandsk synspunkt er, at monopolhandelen forårsagede såvel materiel som politisk tilbagegang på Island. En dansk forklaring på monopolhandelen er, at den danske regering fra midten af 1500-tallet bestræbte sig på at begrænse Hansestædernes Islandshandel mest muligt. Det danske mål var her kombineret med behovet for at sikre sig Islands militært vigtige svovlproduktion og med bestræbelser for at sikre Island regelmæssige forsyninger af levnedsmidler til rimelige priser. Selvom Islandshandelen uomtvisteligt gav de involverede danske købmænd solide fortjenester, bestræbte den danske regering sig på at sikre Island de nødvendige vareforsyninger til rimelige priser, og at hindre fremmede købmænds udnyttelse af situationen i profitøjemed. I 1786 blev handelsmonopolet lempet, idet det i almindelighed blev tilladt danske undersåtter at handle på Island.

I 1855 ophævedes monopolet helt. Som en imødekommelse overfor voksende islandsk nationalisme blev Altinget efter islandsk ønske i 1843 genoplivet med rådgivende beføjelser. Islands selvstændigheds-bevægelse fik yderligere næring ved enevældens afslutning i 1849. I anden halvdel af 1800-tallet førtes en til tider forbitret kamp for selvstyre. Imidlertid blev der ikke udløst et skud, og frigørelsen kostede ikke een bloddråbe. 1874 fik Island selvstyre, og i 1904 udnævntes en islænding som minister for Island. I 1918 vedtog Rigsdagen Forbundsloven, hvorved Danmark anerkendte Island som selvstændig, suveræn stat i personalunion med Danmark. Unionens hovedtræk var kongefællesskabet, samt at Danmark varetog Islands udenrigsanliggender. Forbundsloven indeholdt en bestemmelse om, at begge parter efter udgangen af 1940 kunne forlange forhandlinger optaget om revision af overenskomsten. Førte disse forhandlingerikke til nogen ny overenskomst inden for tre år, havde hver part efter nærmere bestemmelser ret til ensidigt at ophæve unionen.

Republikkens indførelse

Ved den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev Danmark afskåret fra at opfylde sine forpligtelser efter forbundsloven af 1918, hvorfor Altinget, uden at der derved opstod vanskeligheder i forholdet til Danmark, besluttede, at den islandske regering indtil videre skulle udøve kongens myndighed og overtage udenrigsanliggenderne. Men spørgsmålet om unionen måtte under de herskende forhold rejse problemer. Fra dansk side så man gerne unionen fortsat, men ikke mod det islandske ønske. Fra islandsk side var personalunionen aldrig opfattet som andet end en midlertidig ordning, der kun skulle bestå i 25 år. Dette var flere gange i trediverne blevet tilkendegivet af Altinget. Altinget besluttede i begyndelsen af 1944, at forbundsloven skulle ophæves og republik indføres. Den 17. juni 1944 proklameredes republikken Island på Þingvellir (Tingvalla).

Det dansk-islandske forhold efter 1944
Islands ensidige ophævelse af forbundsloven anerkendtes formelt ikke før Danmark - efter forhandlinger med Island om de to landes indbyrdes forhold - ophævede forbundsloven 1950. Samtidig med forhandlingerne Efter krigen blev der fra islandsk side fremsat ønske om tilbagelevering af islandske håndskrifter - hvoraf ingen mere fandtes i Island - fra den Arnamagnæanske Samling og Det kongelige Biblioteks samlinger. Med en kommissionsbetænkning som udgangspunkt, og efter langvarige, vanskelige drøftelser lykkedes det de to landes undervisningsministre Jørgen Jørgensen og Gylfi Þ.Gíslason at nå en løsning, som Folketinget vedtog ved lov i 1965. Ved loven bestemtes, at de håndskrifter og arkivalier fra de pågældende samlinger, som måtte anses for at være islandsk kultureje, skulle tilbageføres til Island. Disse skrifter blev opregnet i en særlig delingsaftale. På grund af forskellige juridiske tovtrækkerier kunne den gradvise overdragelse først påbegyndes i 1971, da det danske orlogsfartøj 'Vædderen' 21.4. bragte bl.a. 'Codex regius' og 'Flatøbogen' til Reykjavík.

De sidste håndskrifter, der efter delingsaftalen skulle tilbagegives, blev overrakt i juni 1997. Det danske sprog indtager en fremtrædende plads i den islandske skole. Indtil år 2000 foreskrev Islands grundskolelov, at første fremmedsprog skulle være et skandinavisk sprog, men i praksis betød det dansk. Engelsk er nu første fremmedsprog, men timetallet for dansk er uændret. I gymnasieskolen er dansk ligeledes obligatorisk. Dansk er imidlertid under pres, dels fordi dansk udtale er meget svær for islændinge, dels og navnlig forårsaget af den naturlige interesse for og indflydelse fra amerikansk-engelsk, som især fremmes ved den massive angelsaksiske påvirkning gennem film, video, rock-musik m.v.

Vestnorden

Den geografiske nærhed og følelsen af et vist skæbnefællesskab i historisk, geografisk og erhvervsmæssig henseende gør det fra islandsk side forståeligt og ønskeligt at søge skabt et bredere nordatlantisk samarbejde med Færøerne og Grønland. Således er vestnordisk samarbejde et af hovedpunkterne under Islands formandskab for Nordisk Ministerråd. Dette samarbejde er formelt og især uformelt inde i en positiv udvikling baseret på fælles interesser navnlig inden for fiskeri, sundhedssektoren, turisme og kultur.

Geografi

Hovedstad Reykjavik (113.000 indb.) Areal 103.000 km2 (Danmark 43.000) Indbyggertal 300.000 Befolkningsvækst pr. år +3,4% Befolkning 96,5% islændinge, 3,5% indvandrere Sprog Islandsk Religion Luthersk-evangelisk 86% romersk-katolsk 2%

Økonomi

BNI pr. capita USD 52.030*(2005)(Danmark: USD 44.086* (2005)) Vækst i BNP pr. capita 5,1% (2005), 5,0%*(2006) *Skøn Valuta Islandske kroner. ISK 100 = DKK 8,69 medio. oktober 2006

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk