Intro til Zagreb

Zagreb er Kroatiens hovedstad og har omkring 870.000 indbyggere. Befolkningen i er sammensat af 80% kroater, 13% serbere, desuden bosnier, ungarer, slovener og italienere.Hovedparten af den kroatiske befolkning er katolikker og bruger det latinske alfabet. Den serbiske del af befolkningen er ortodokse og bruger det kyrilliske alfabet. Kroatien, Republika Hrvatska er en republik. Møntfoden er kuna, HRK. Zagreb findes allerede beskrevet som egentlig by i år 1094. Fra 1718 til 1918 var Zagreb hovedstad i Kroatien-Slavonien. Zagreb er i dag trafikknudepunkt og handelscentrum i Kroatien. Byen er desuden hjemsted for videnskabsakademi og højere læreanstalter. Universitetet i Zagreb er grundlagt i 1669.

Seværdigheder


Man kan opleve såvel Zagrebs, Kroatiens som Europas historie ved at besøge de mange museer i Zagreb. Omkring 30 samlinger fordelt i museer og gallerier indeholder mere end tre en halv mil. udstillingsgenstande, her ikke medregnet kirker og private samlinger. Alene på det arkeologiske museum findes der 400.000 genstande, ikke alle udstillede. Udstillingerne dokumenterer den kroatiske tilstedeværelse i området så vel som sjældne genstande der har gjort museet berømt over hele verden. Mest berømt er den ægyptiske samling, mumierne med de ældste etruskiske inskriptioner i verden samt den store møntsamling. En del af museet rummer samlingen af sten monumenter der hovedsaglig daterer sig fra romertiden. Det Naturvidenskablige Museum ejer bl.a. verdens mest omfattende samling af rester af en Neanderthal mand, den forhistoriske mand fra Krapina med sten våben og redskaber. Det Tekniske Museum kan fremvise den ældste stadig fungerende maskine fra området, dateret 1830. Spændende historiske samlinger findes på
  • Det Kroatiske Historiske Museum
  • Zagrebs Bymuseum
  • Kunst og Industrimuseet
  • Det Etnografiske Museum
  • Det Kroatiske Skolemuseum
  • Det Kroatiske Jagtmuseum
  • Det Kroatiske Sportsmuseum
  • Det Kroatiske Post og Telemuseum
  • HAZU Glyptoteket
  • HAZU Grafisk Kabinet
  • Mimara Museum Mange besøgende finde dette museum som indeholder donationer af Wiltrud og Ante Topic Mimara meget interessant. Der udstilles op til 3700 kunstværker hvor næstenhalvdelen hører til den permanente udstilling. Samlingen strækker sig fra den forhistoriske tid og frem til det 20. århundrede.
  • HAZU Strossmayer Galleriet Viser en samling af europæisk billedkunst fra det 14. og op til det 19. århundrede.
  • Mestrovic Studio Udstiller den kroatiske kunstner Mestrovics skulpturer, litografier, tegninger m.m.
  • Museet For Moderne Kunst Præsentere tendenser i moderne kunst
  • Museum Og Galleri Center Præsentere skiftende udstillinger om kroatisk og udenlandsk kunst og kulturarv.
  • Kunstpavillion Er det ældste udstillingskompleks i Sydslavien med regelmæssige kunstudstillinger.
  • Museet For Naiv Kunst Udstiller mere end hundrede kunstere der arbejder med kroatisk naiv kunst.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk