Krakow

Krakow (VIDEO) er Polens tredjestørste by med ca. 740.000 indbyggere og er hovedstad i delstaten Malopolskie. Det er en af landets mest interessante byer. Seværdighederne ligger tæt i Krakow hvis historie går helt tilbage til stenalderen. I nyere historisk tid starter Krakows historie i 1257 hvor byen får sine byrettigheder og samtidig opføres bymuren omkring det der i dag er centrum af Krakow.

Krakow var en af de få Polske byer der slap gennem 2. verdenskrig uden nævneværdige ødelæggelser og dette nyder de hundredetusinder af turister der hvert år besøger byen godt af i dag. Det var f.eks her man optog Spielberg filmen Schindlers Liste hvor det jødiske kvarter Kazimierz dannede naturlige kulisser til filmen.

Seværdigheder
  • Sukiennice Midt i Krakow ligger den berømte og meget charmerende markedsplads med den gamle markedshal, der er en af byens mest bemærkelsesværdige bygninger. Oprindeligt blev den 100 m lange hal opført i år 1300. I dag kan de mange turistboder i markedshallen tilbyde smykker i guld, sølv og rav. Smukke skakspil i alle tænkelige størrelser og faconer samt skind og tekstiler. Det hele er til salg, set med turistøjne, til meget fordelagtige priser.
  • Mariakirken På markedspladsen finder du endvidere Mariakirken med det berømte fløjalter i guld. Alteret er Europas største alter fra middelalderen. Hver dag kl. 12.00 åbnes alteret og afslører en skulpturgruppe udført med megen realisme. Det er også fra Mariakirken at en hornblæser hver fulde time blæser en fanfare ud mod de 4 verdenshjørner til minde om dengang en hornblæser reddede Krakow fra invasion.
  • Skt Florians kirken I den nordlige ende af Plac Jana Matejki finder du kirken som er en barok kirke der er opført i slutningen af 1600 tallet. Den oprindelige kirke der stod på stedet var blevet ødelagt under svenskernes invasion.
  • Grunwald monumentet På midten af torvet finder du monumentet til minde om Polakkernes sejr over de Tyske korsriddere i 1410. Det oprindelige monument blev sprængt i luften af tyskerne under 2. verdenskrig. Når du står ved monumentet kan du se mod Barbikan og Florian Porten der er rester af den oprindelige bymur omkring Krakows centrum. Opførelsen af bymuren blev påbegyndt i slutningen af 1200 tallet og ved slutningen af 1700 tallet var bymuren ca 3 kilometer lang og havde 47 tårne.Du fortsætter byvandringen ved at gå gennem Floriansporten hvor vi når frem til
  • Juliusz Slowacki teateret Det er en kopi af den gamle opera i Paris. Teaterbygningen er opført i årene 1891 - 1893 og facaden er rigt dekoreret med skulpturer der repræsenterer poesi , drama , komedie , sang , dans , glæde og sorg. Du går nu tilbage til Florians porten og går ned ad ulica Swieta Jana hvor du kommer til
  • Czartoryski museeet Museets samlinger indeholder bl.a. middelalderkunst , historiske objekter der har tilhørt de gamle Polske konger , sølvsamlinger , keramiksamlinger og våbensamlinger. Se f.eks billeder af Leonardo da Vinci og Rembrandt.
  • Ulica Florianska Er en interessant gade. Læg specielt mærke til husene i nr. 7, 11 , 15 , 25 , 41 og 45. Borgerhusene i gaden har for de flestes vedkommende deres egne navne, f.eks huset under englene , husene under egernet o.s.v.Via Ulica Florianska er du nu kommet frem til
  • Krakows markedsplads Markedet hedder Rynek, og imponerer som regel de fleste førstegangs besøgende ved sin imponerende størrelse. Det er da også en af de største markedspladser i Europa. Rundt omkring markedspladsen udspiller sig et spændende cafe- og restaurationsliv hvor mennesker og gadeartister fra hele verden mødes. Markedspladsen der er 200 gange 200 meter stor, er et af de få eksempler på byplanlægning i middelalderen der har overlevet til i dag. Det vil være for meget at beskrive hver enkelt bygning der omgiver markedspladsen, næsten alle bygningerne der omkranser pladsen er seværdige. Men gå en tur pladsen rundt, det betaler sig.På markedpladsen ser du i midten af pladsen Sukiennice, klædehallen, hvor tidligere der solgtes varer til byens borgere. I nutidens Krakow er det varer til turisterne der har overtaget markedsboderne. På Rynek finder du statuen af den kendte Polske digter Adam Mickiewicz lavet i granit i 1898 , monumentet blev ødelagt af nazisterne under 2den verdenskrig men kom tilbage på sin plads i 1955.
  • Mariakirke I forbindelse med markedspladsen ligger også Krakows kendte kirke hvorfra der hver fulde time blæses et signal der brat afbrydes til minde om den hornblæser der blev ramt af en pil gennem halsen da han blæste advarselssignal om et angreb på byen , men inden han døde nåede han at advare Krakows borgere om det forestående angreb på byen. Ved siden af Mariakirken ligger
  • Plac Mariacki Hvor der står en fontæne ,med en statue af en middelalderlig student. Fontænen blev skænket byen af håndværkere i 1958.I forbindelse med markedspladsen findes også den bemærkelsesværdige lille
  • Skt Adalberts kirke Efter besøget på Krakows markedsplads går du ned ad ulica Grodzka og når frem til
  • plac Dominikanski Hvor du til venstre for dig ser Treenighedskirken med tilhørende Dominikaner kloster. På den anden side ligger Fransiskaner kirken med tilhørende Fransiskaner kloster. Du går ud ad den vestlige dør under koret og krydser gaden. I ulica Franciszkanska nr 3 ligger
  • biskoppen af Krakows palads Det var her kardinal Karol Wojtyla , pave Johannes Paul II boede i årene 1964 - 1978. Fortsæt mod syd ad gaden og du kommer frem til
  • arkæologisk museum Hvor du finder udstillinger far Polen og særligt omkring Krakow. Der er endvidere en interessant egyptisk samling i museeet. Efter museet kommer du frem til
  • ulica Kanoniszca Nok en af de smukkeste gader i Krakow. Ligesom Rynek er det svært at fremhæve enkelte bygninger , nyd i stedet bygninger i hele gaden der er et orgie i barok og renaissance byggestile. Hvis et enkelt sted i gaden skal fremhæves er det huset i nr 9 , her ligger
  • Stanislaw Wypianski museet Wypianski var en meget talentfuld maler , poet og skuespil forfatter og museet indeholder en lang række interessante værker.Du når nu frem til
  • plac Sw. Marii Magdaleny 1200 tals Maria Magdalena kirken. Kirken har fået sin nuværende form i 1811. Hvis du kigger dig omkring på pladsen ser du endvidere Collegium Iuridicum der blev stiftet i begyndelsen af 1400 tallet.
  • Skt Peter og Paul kirken er nok pladsens mest bemærkelsesværdige bygning. Foran kirken ser du statuerne af de 12 apostle. Kirken blev grundlagt af kong Zygmunt III Waza og var den første barokke bygning i Krakow. På pladsen finder du endelig
  • Skt. Andreas kirken Kirken er en af de ældste bevarede romanske bygninger i Krakow , kirken blev oprindeligt opført i årene 1079 - 1098. Gå tilbage nedad ulica Kanoniszca og du når frem til slutpunktet på kongeruten, nemlig det gamle
  • kongeslot Wavel Beliggende på det der kaldes Wavel højen der regnes for at være et af verdens mest værdifulde arkitektoniske perler.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk