Rusland - Introduktion

Rusland (VIDEO) er et land man aldrig bliver færdig med. Det spænder over 10 tidszoner og rummer alle muligheder for oplevelser. berømthederne Moskva og St. Petersburg er bare to byer ud af en lang perlerække af rejsemuligheder, og du kan opleve alt. Badeferie ved Sortehavet, fiskeri og jagt i Ural bjergene, opera eller ballet i Bolsjoj, fantastiske restauranter og madoplevelser og eventyrlige jernbanerejser er blot et lille udpluk af mulighederne i Rusland.Som stat fødtes Rusland 862, hvor vikingen Rurik grundlagde byen Novgorod i det nordvestlige Rusland. Ad de russiske floder sejlede nordeuropæerne sydpå til Byzans og solgte deres varer. Århundredet efter Rurik grundlagde den russiske fyrste Vladimir et kristent fyrstedømme i Kijev med tætte forbindelser til Byzans. Forbindelserne til Norden var stadig levende. En af Vladimirs hustruer var dansk, og det danske kongenavn Valdemar har samme rod som Vladimir.

I 1200-tallet voksede Moskva-fyrstedømmets indflydelse og Kijevs aftog tilsvarende. Efter i en periode at have været under mongolernes åg voksede Moskva-fyrsternes dominans hastigt. Store områder blev underlagt deres herredømme. Dermed var det russiske tsarrige skabt.Især under Peter den Store og Katarina den Store i 1700-talletblev tsarriget til det imperium, hvorpå Rusland gennem århundreder byggede sin magt og indflydelse. Efter det kommunistiske statskup i november 1917 anført af Vladimir Lenin (1870-1924), blev Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik udråbt i 1918.

Sammen med de områder, som bolsjevikkerne i løbet af borgerkrigen 1917-20 fik magten over, blev Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker - Sovjetunionen - dannet i 1922. Den russiske sovjetrepublik var det største område, og med Moskva som hovedstad blev den kernen i Sovjetunionen, hvor den russiske indflydelse også generelt var stor sammenlignet med andre folkeslags.

I tiden fra Josef Stalins (1879-1953) fuldstændige overtagelse af magten i 1929 til afslutningen af Anden Verdenskrig gennemgik Sovjetunionen voldsomme ændringer. Tvangskollektivisering og industrialisering krævede meget store ofre af landets befolkning, der blev påført mange lidelser bl.a. under hungersnøden i begyndelsen af 1930’erne og under den stadigt mere omfattende statslige terror, der for alvor greb om sig fra 1934. Alle tvivlende eller kritiske røster ikke mindst i Sovjetunionens mellemklasse, bondestanden og den akademiske verden - intelligentsiaen - skulle gøres tavse. Antallet af dødsofre i de to værste år, 1937-38, anslås at have været tæt på tre millioner. I fængsler og arbejdslejre sad op mod ti millioner mennesker, der under umenneskelige vilkår bidrog til Stalins store projekt, omskabelsen af Sovjetunionen til en industrination.

Det var et udpint, men også industrielt meget stærkere Sovjetunionen, Tyskland angreb i 1941. Det lykkedes Stalin at engagere den hårdt prøvede sovjetbefolkning i et forsvar for fædrelandet. Både civile og militære grupper i befolkningen bragte store ofre. Eksempelvis betød blokaden af Leningrad i 1941-42 en reducering af befolkningen fra tre millioner til blot 600.000 - resten døde af sult og kulde. I alt antages det, at der omkom otte millioner soldater og 11 millioner civile enten direkte som følge af krigshandlingerne eller i nazistiske koncentrationslejre og som slavearbejdere.

Sovjetunionen gik ud af Anden Verdenskrig som militær stormagt og havde samtidig skabt sig en fremskudt sikkerhedszone af tvangsunderlagte stater i Central- og Østeuropa. Diktaturet strammede atter sit greb både om sovjetbefolkningen og om de nye stater, der nu enten indgik direkte i Sovjetunionen - som de baltiske lande - eller var blevet del af den sovjetiske indflydelsessfære. Europa blev opdelt i Øst og Vest, det politiske klima faldt til frysepunktet. Warszawapagten blev oprettet i 1955 og forsøg på at gå andre veje end Moskvas blev brutalt knust - som det var tilfældet med den ungarske opstand i 1956.

Med Stalins død i 1953 begyndte en ny æra under Nikita Khrusjtjov (1894-1971). Han valgte - hvad enten det var ud fra idealistiske eller personlige, magtdikterede motiver - at gøre op med Stalin-tidens forbrydelser. Tøbruddet førte ikke mindst til en opblomstring inden for litteratur og kunst. Millioner af mennesker blev løsladt fra lejrene og rehabiliteret. Flere af de deporterede befolkninger - bl.a. den kaukasiske - fik lov til at vende tilbage til deres hjemegn. Der kom en ny åbenhed i samfundet, og den enkelte borgers sociale vilkår blev forbedret på en række områder. Men det var også den samme Khrusjtjov, der traf beslutning om det militære indgreb i Ungarn. Længere gik liberaliseringen ikke. Det lykkedes heller ikke at udvikle og reformere den sovjetiske økonomi. Politisk og økonomisk stagnation blev stadig tydeligere under Khrusjtjovs efterfølgere.

Da Mikhail Gorbatjov (1931-) i 1985 blev generalsekretær for det kommunistiske parti, anede de færreste dog, at han skulle blive den sidste på den post, og at både kommunistpartiet og Sovjetunionen ville ophøre med at eksistere blot syv år efter. Gorbatjov tog nogle afgørende skridt mod ny åbenhed, kaldet glasnost, og en begyndende demokratisering og omstrukturering af sovjetsamfundet, der fik betegnelsen perestrojka. Men det var for lidt og for sent. Supermagten hang kun med besvær sammen politisk og økonomisk, og uroen ulmede såvel i sovjetrepublikkerne - ikke mindst de baltiske - som i de tvangsunderlagte stater i Central- og Østeuropa.

Berlinmuren faldt i november 1989. I foråret 1991 blev Warszawapagten opløst - et nyt forår begyndte at tegne sig for Europa. Konservativ modstand mod de nye tider fandt dog sammen i endnu et forsøg på at standse udviklingen i Sovjetunion. De indledte et statskup i august samme år. Det var her at Boris Jeltsin (1931 - 2006) trådte ind på den politiske scene - stående på en kampvogn foran det russiske parlament, Det Hvide Hus, med en erklæring til 'Ruslands borgere' om det forfatningsstridige kup. Få dage efter blev der udsendt et dekret, der forbød Kommunistpartiets aktiviteter.

December samme år ophørte Sovjetunionen - Europas sidste store kolonimagt - at eksistere. Set i lyset af Europas og Ruslands egen historie var dette epokegørende skifte forbløffende fredeligt. Rusland havde begivet sig ind på en ny vej, dels med defineringen af sin nye rolle efter tabet af imperiet, dels med opbygningen af et demokratisk og markedsorienteret samfund. Udviklingen siden 1992 har vist, hvor tung en arv der er at løfte og hvor vanskeligt fremskridt vindes.

Geografi
Hovedstad Moskva Areal 17 mio. km2 Indbyggertal 142,8 mio. (2006) Sprog Russisk Religion Russisk-ortodokse kirke, jødedommen, islam og buddhisme

Økonomi
BNI pr. capita 11.000 USD (2006) Vækst i BNP pr. capita 6,4% (2005) Gældssituation (år) 215 mia. USD i udlandsgæld (2005) Valuta Russiske rubler (RUR) Valutakurs 1 USD = 57 RUR (2017)

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk