Ljubliana - introduktion

Ljubljana (VIDEO) kombinerer oplevelsen af en hensvunden tid med moderne underholdning på en helt unik måde. Om dagen må du ikke gå glip af chancen for at gå en tur i den gamle by, eller opleve det livlige udendørs marked. Ljubljana er en smuk blanding af arkitektoniske stilarter, og du vil samtidig glæde dig over byens livlige caféliv. Når du har spist aftensmad på en af de mange fremragende restauranter, er der masser af kulturelle begivenheder for enhver smag. Ljubljana er Sloveniens hovedstad og er beliggende ved floden Ljubljanicas udløb i floden Sava i det centrale Slovenien mellem Alperne og Adriaterhavet. Byen havde i 2002 265.881 indbyggere.

Romerske bosættelser blev anlagt på stedet i år 15 E.K., og byen nævnes ved navn første gang i 1144 (med sit tyske navn Laibach) og 1146 (med navnet Luwigana). Ljubljana kom under Habsburgsk styre i 1335, blev bispesæde i 1461 og udviklede sig til et slovensk kulturelt center i løbet af senmiddelalderen. Det habsburgske styre blev alene afbrudt af Napoleonskrigene. Slovenien er et lille land, der rummer et fantastisk spektrum af forskelligheder. Landet giver dig så mange muligheder, at det er nødvendigt med mange besøg for at opleve dem alle og få smagt på hele det utrolige udbud af mad og vin.

Hvilket andet sted kan du nyde en morgensvømmetur i det varme Adriaterhav og et par timer senere vandre i Alpernes betagende natur? Kun 35 km fra lufthavnen ligger Bled, berømt for søen med øen, som du kan besøge på en afslappende sejltur. Et fascinerende middelalderslot tårner sig op over dig på en klippetop, og Bled er desuden omgivet af uspoleret natur, hvor du kan vælge mellem en lang række af udendørs aktiviteter og sport for de mere eller mindre modige. Fra en hyggelig vandretur gennem bakker og skove til wild water eventyr – der er noget for enhver.

Højdepunktet for dit ophold kunne være en tur på en af Europas smukkeste golfbaner. Portorož er et livligt feriested ved vandet, som byder på aktiviteter og steder at besøge for enhver smag. Slap af på stranden, når vejret er godt, eller stress af i et luksuriøst helse- og spacenter, hvor varme bade og skønhedsterapeuternes kyndige hænder venter på dig. Portorož har bistroer og restauranter på havnen, underholdning på pulserende caféer, diskoteker og et casino samt mange sportsaktiviteter til vands og til lands.

Den gamle Piran med venetiansk arkitektur ligger kun få minutters gang fra byen. En dagtur fra Portorož kunne være et besøg på det sted, hvor de berømte, hvide lippizanerheste kommer fra, eller en hurtig sejltur med katamaran tværs over Adriaterhavet til Venedig. Postojna grotterne er de største i en gruppe af grotter, hvor du kan dykke ned i den fascinerende verden under vand, se ”gardiner” af stalagmitter og stalaktitter, enorme huler og den unikke ”menneskefisk”. Lige rundt om hjørnet kan du også besøge det utrolige Predjama slot, der er bygget ind i væggen på en 123 meter høj klippe.

Seværdigheder
  • BTC City De eventyrlystne kan danse hele natten i BTC City, Ljubljanas største indkøbs- og underholdningscenter som har over 400 butikker, “mikrobryggeri”, multiplexbiograf, sportshal og meget mere.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk