Slovenien - introduktion

Slovenien (VIDEO) er et af Europas mindste lande, ca. halvt så stort som Danmark, og også med halvt så mange indbyggere. Alligevel kan du på den ringe plads opleve middelhavsklima ved bade- og feriebyerne Portoroz og Piran, alpint klima i de Juliske alper op mod Østrigs grænse og fastlandsklima inde i landet ved grænsen til Ungarn.

Indbyggerne plejer at sige, at landet ligger på solsiden - læs sydsiden - af alperne og suger varmen og den rene, krydrede middelshavsluft til sig. Arkitektur indtager en særlig plads i den slovenske kulturarv, og den mest berømte slovenske arkitekt Jože Plecnik (1872-1957) var banebryder i den europæiske og slovenske moderne arkitektur. Talrige udstillinger i udlandet har skabt stor interesse for Plecnik, som også var en stor kosmopolit og elev af Otto Wagner.

Den mest kostbare kulturelle og naturlige skat i Slovenien er landets kulturarv. Mange maleriske slotte fra middelalderen er den dag i dag en del af det meget afvekslende slovenske landskab. Talrige gamle bykerner er stadig velbevarede. De mest kendte er Ptuj, Škofja Loka og Kamnik. Inden for arkitekturen dominerer de gotiske og barokke stilarter, hvilket også gælder for de fleste slovenske kirker.

Du kan på Sloveniens lille område se smukke middelalderbyer, opleve høje og stejle, sneklædte alper, se den smukke og vilde, grønne flod Soca, bade ved Portoroz, se alpevioler og andre stueplanter vokse vildt, opleve storbyen Ljubljana, køre i tog under jorden i Europas største drypstenshuler og besøge fantastiske museer. Landets største turistattraktion er Postojna-hulerne, der ligger vest for hovedstaden Ljubljana. Det er de største huler i Europa, og de er lettilgængelige. I nærheden af hulerne ligger også Predjamski Grad, der er en Renæssanceborg, bygget ind i en stejl klippevæg og endelig ligger Lipica i nærheden af grænsen til Italien. Det er her, at de berømte hvide lipizzaner-heste opdrættes.

Landet en kystlinie på kun 47 km. Der er kun en ø, som er beboet, nemlig den lille ø i søen Bled. Landet er opdelt i 5 geografiske regioner, nemlig Adriaterhavskysten, Karst-området, Alperne, bakkeområdet mod øst og sletterne. Den største by er hovedstaden Ljubljana med knapt 1 mio. indbyggere og dernæst kommer Maribor med ca. 140.000 indbyggere.Det antages at det område, der i dag udgør Slovenien indtil år 500 på skift var beboet af illyrier, venetianere, romere, keltere og grækere. I forbindelse med de store folkevandringer omkring år 500 indvandrede slaviske stammer til området Linz-Wien og sydpå til Sloveniens nuværende syd-grænse. For at forsvare sig imod fjendtlige naboer samlede slaverne sig i Fyrstedømmet Karantanija, der havde centrum i det nuværende Klagenfurt i Østrig. I 745 indførtes et frankisk overherredømme og kristendommen som religion.

I perioden 869 til 874 havde slovenerne en kort periode med selvstændighed under den slaviske prins Kocelj, som havde sit tilholdssted ved Balaton-søen i det nuværende Ungarn. Fra 874 blev Slovenien undlerlagt Karl den Store og senere Østrig-Ungarn. Til trods for flere forsøg på at opnå mere selvstændighed , forblev Slovenien under Habsburgernes herredømme indtil dobbeltmonarkiets fald i 1918. Nationalfølelsen blev langsomt stærkere i perioden fra 1550, hvor også de første bøger på slovensk blev udgivet. I 1848 udgav slovenske intellektuelle et politisk program om et forenet Slovenien. Een af de ledende var digteren France Preseren, der bl.a. skrev Sloveniens nuværende national-melodi, og har fået den centrale plads i Ljubljana opkaldt efter sig.

Fra omkring år 1900 blev der arbejdet på at danne en selvstændig syd-slavisk stat indenfor det Østrig-Ungarske dobbeltmonarkis rammer. Med denne statsdannelse ønskede slovenerne samme selvstændighed som ungarerne havde i dobbeltmonarkiet. Denne syd-slaviske statsdannelse skulle have et omfang svarende til det nuværende Slovenien, Kroatien samt Bosnien-Herzegovina og i daglig tale fik den tilnavnet Jugoslavien (Sydslavien). I 1918 udråbtes det første Jugoslavien. "Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige" hed landet indtil det i 1929 skiftede navn til Jugoslavien. Alexander (søn af den sidste serbiske konge Peter) blev kåret som konge. Den nye stat begyndte som et parlamentarisk demokrati, men modsætningerne voksede år for år - og i 1929 førte et statskup til et kongeligt diktatur. Kommunisterne blev forbudt og gik under jorden. I 1937 blev Tito deres leder.

I 1934 blev kong Alexander myrdet under et besøg i Marseilles og hans bror Paul overtog som formynder for prins Peter magten. Paul førte en tyskervenlig politik, og i 1941 meddelte han, at Jugoslavien ville tilslutte sig Stålaksen. Et statskup i marts 1941 bragte landet tilbage til en neutralistisk linje - hvilket blot førte til, at Hitlertyskland i alliance med Italien, Ungarn og Bulgarien overfaldt Jugoslavien den 6. april 1941. Tyskerne fordrev en lang række slovenere, brændte slovenske bøger og forbød det slovenske sprog. De italienske facister forsøgte at vinde slovenerne som forbundsfæller. Det lykkedes delvist, hvorfor nogle slovenere kom til at kæmpe sammen med tyskerne i den såkaldte hvide hær, mens størstedelen af slovenerne støttede partisanerne.

I 1945 befriede Tito's partisaner Slovenien. I første omgang blev den sydlige del af Østrig (omkring Klagenfurt) besat, men måtte hurtigt opgives igen. Da jerntæppet gik ned i Europa fra Szczecin i nord til Trieste i Syd, endte Slovenien på den østlige side - sammen med den øvrige del af Jugoslavien. Efter et opgør mellem Tito og Stalin i 1948 nærmede Jugoslavien sig mere og mere vesten. Grænserne blev langsomt åbnet, og liberaliseringen bredte sig. Som i flere andre østeuropæiske lande, var der i tresserne en kraftig reformbevægelse i Jugoslavien. Denne bevægelse blev dog imødegået med en "mod-revolution" i 1970-71, hvor en række af de mere reformvenlige blev tvunget på tidlig pension. Som et forsinket ekko af reformerne i 60’erne blev en ny forbundsstruktur gennemført i Jugoslavien i 1974. Denne gav de enkelte stater mere selvstændighed.

De første skridt i retning af selvstændighed blev taget i 1989. Slovenerne vedtog en ændring af delstatens forfatning, så nationalforsamlingen tildeltes større magt. F.eks. kunne kun dén erklære undtagelsestilstand. Serberne prøvede at stoppe udviklingen og annoncerede en økonomisk boycot af Slovenien. I januar 1990 forlod de slovenske kommunister Det Jugoslaviske Kommunistparti og de vigtigste nye partier samledes i koalitionen Demos. I marts besluttede parlamentet at slette ordet "socialistisk" i republikkens navn.Ved det første frie valg efter 2. verdenskrig i april 1990 vandt partierne i Demos-koalitionen 126 af de 240 pladser i Nationalforsamlingen i Ljubljana. Milan Kucan blev - som kandidat for Partiet for Demokratisk Fornyelse - valgt som Præsident, mens Lojze Peterle fra De Kristlige Demokrater blev valgt som statsminister. Serberne svarede igen ved bl.a. at lægge told på alle varer fra Slovenien, og de føderale myndigheder blev reelt sat under serbisk kontrol.

Efterhånden stod det klart, at forbundsstaten ikke kunne holde, og i december 1990 afholdtes der en folkeafstemning om uafhængighed i Slovenien. 93% af vælgerne deltog og 88% stemte for uafhængighed. Serberne svarede igen ved at erklære afstemningen for ulovlig og beslaglægge de 2 mia. USD som udgjorde de føderale valutareserver. Langsomt overførtes mere og mere kompetence til de slovenske myndigheder - og fra marts 1991 udskrev Slovenien ikke længere værnepligtige til den Jugoslaviske hær. 25. juni 1991 vedtoges uafhængighedserklæringen og to dage senere angreb forbundshæren en række grænseovergange og byer i Slovenien. Det slovenske hjemmeværn gjorde kraftig modstand og efter 10 dages krig ophørte forbundshærens angreb den 7. juli.

Parterne accepterede på EU's foranledning 3 måneders udsættelse af uafhængighedsprocessen. Kampene havde da kostet 13 slovenere livet. Efter udløbet af de tre måneder overtog slovenerene endelig den 7. oktober 1991 kontrollen med alle grænseovergange, og introducerede egne pengesedler, pas, nummerplader m.m. Endelig den 25. oktober 1991 forlod de sidste forbundssoldater slovensk territorium. Den 23. december 1991 kunne selvstændighedsprocessen krones med vedtagelsen af en ny forfatning, og den 22. maj 1992 blev Slovenien optaget som fuldgyldigt medlem af FN.

Geografi

Hovedstad Ljubljana (280.000 indb.) Areal 20.253 km2 (Danmark 43.000) Indbyggertal 2,0 mio. Befolkning 90 pct. slovenere, 2 pct. Kroatere, 2 pct. Serbere og 1 pct. Bosniere Sprog Slovensk Religion Romersk-katolske kirke dominerende

Økonomi
BNI pr. capita EUR 23.250 pr.capita (2007) Vækst i BNP pr. capita 2003: 2,5 pct. ; 2004: 4,6 pct.; 2005: 3,9 pct. 2006: 4,4% Valuta EURO

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk