Madrid - introduktion

De første indtryk af Madrid (VIDEO) er den tunge, barokke og pompøse arkitektur og den kaotiske trafik. Folk kører lige så vildt som flamenco danserne slår med deres kastagnetter. Efter et par dage i Madrid indser man, at byen forfører på en betagende måde. Ikke mærkeligt at Ernest Hemingway beskrev Madrid som Spaniens virkelige sjæl og hjerte, og at Madrid bedst beskriver den spanske folkesjæl. Uberegnelig, passioneret, utæmmelig og varmblodig. Primitiv men samtidig sofistikeret og elegant.

Spanierne elsker fodbold, og i Madrid er det selvfølgelig topholdet Real Madrid, som er favoritter. Uanset om du er fodboldfanatiker eller ej, så er det en stor oplevelse at se dem spille på hjemmebane på Estadio Santiago Bernabéu. Hvis du søger et aktivt aften- og natteliv, så findes der muligheder til overflod. Her er barer, pubber og diskoteker for enhver smag, og hvis du vil opleve noget genuint spansk, så findes her også flere flamencoklubber. Natten er lang og hvis man ikke er klar til at gå hjem klokken fem, når de fleste barer lukker, så findes der natklubber, som ikke lukker før klokken ti om morgenen. Beboerne i Madrid plejer gerne at afslutte en god nat i byen med en omgang morgenmad, inden de går hjem.

Hvor man end går hen i Madrid, så findes der noget smukt og interessant at se på. Alt det bedste fra hele Spanien findes her, hvad enten det gælder kultur, mad eller natteliv. Oftest har man ikke tid nok til at opleve det hele, men her er et par højdepunkter, som du bør sætte på din liste, hvis du besøger byen første gang: Pradomuseet – Her findes Spaniens største samling af kunst med malerier af nogle af verdens mest berømte kunstnere. Palacio Real – Det pompøse kongeslot. Kongen bor her ikke, men bruger slottet ved forskellige ceremonier. Plaza Mayor – Middelaldertorv, som i tidens løb også er blevet brugt som tyrefægterarena, teaterscene og henretningsplads. I dag et skønt torv med udendørs cafeer og restauranter.

Puerta del Sol – Et oplagt mødested og hele Spaniens midtpunkt! El Retiro – En stor park som ligger ved Pradomuseet. Her slapper både turister og spaniere af mens de kigger på gadeartister og mylderet af mennesker. Hvis du vil shoppe tøj, sko og lædervarer, så er du kommet til det rette sted. Her findes et enormt udbud af smarte butikker til gode priser. Ved Puerta del Sol finder du varehuset El Corte Inglés og på gaderne Gran Vía og Princessa ligger flere tøj- og skobutikker med fornuftige priser. Blandt andet Zara, Spaniens svar på Hennes & Mauritz. Hvis du søger lidt mere eksklusiv shopping og mærkevarer, så tage til Calle Serano

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk