London - introduktion

London (VIDEO) har et utal af hoteller i alle priskategorier. En del hoteller i den prisbillige ende har også værelser med kogeniche, og elkoger er næsten altid standardudstyr. Priserne på teaterbilletter varierer meget, fra cirka 10 pund i et lille teater til mere end 50 pund for det bedste sæde til en af de gode forestillinger. Tjek om teatret sælger billetter med rabat. Hvis du skal købe billetter til en forestilling samme dag kan du enten gå direkte til teatret og spørge efter uafhentede billetter eller sidste minuts-billetter, eller gå til ”tkts” på Leicester Square, der sælger billige sidste minuts-billetter. Man kan max. købe fire billetter pr. person og man betaler en afgift på 2,50 pund oven i beløbet. Man betaler med kontanter (pund eller euro), kreditkort eller Switch. Checks og rejsechecks accepteres ikke.

Seværdigheder
  • Oxford Street Det største shoppingstrøg i London ligger på Oxford Street. Hvis tegnebogen tillader det, kan man bruge mange penge her, særligt på en del af sidegaderne, hvor de rigtigt luksuriøse forretninger ligger. Tøj, juveler, husholdningsartikler, musik, sminke – alt findes her.
  • Hamleys Er et kæmpe legetøjshus på seks etager. Et paradis for børn, men også for voksne med barnesjælen i behold, og det er ikke underligt, at der hvert år kommer 5 millioner besøgende. Tag højde for, at der er særligt mange mennesker på Hamleys, når julen nærmer sig. Hamleys ligger på 188-196 Regent Street.
  • Hyde Park Er med sine 630 tønder land (ca. 2,5 millioner kvadratmeter) Londons største park, en grøn oase midt i London. Den var tidligere ejet af munke, men i 1536 forvandlede Henrik den Ottende den til et hjorteområde. I dag er der aktiviteter for alle i Hyde Park – morgengymnastik, ridning, vandring m.m.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk