Storbritannien - introduktion

Storbritannien (VIDEO) er det land vi besøger både for at besøge familie og få nogle dejlige ferieoplevelser. Det er Europas tredje største land og befolkning med en masse aner tilbage i historien. I England finder I moderne storbyer, engelsk landsbyidyl, vidtstrakte enge, prægtige haver, smukke herregårde, hyggelige landsteder og kroer i bindingsværk. Stejle klipper og bredestrande danner ramme om kyststrækningerne. Wales er kendetegnet af naturskønne landskaber med enestående panoramaudsigter, bjerge, 1200 km kyst, myter, legender, 400 borge og slotte samt små byer, hvor I dagligt kan opleve musik, dans og teater.

I kan besøge York og opleve vores forfædre, vikingerne, blive hædret og husket. I kan shoppe i London, drikke whisky i Skotland eller bo i en Camper i Wales. Der findes utallige landsbyer med deres eget særpræg. I det sydlige England findes en masse historiske levn fra den Romerske periode. Og så der masser af sportsoplevelser fra fodbold til cricket. Der er et utal af golfbaner og hestesteder. I pubberne kan I spille Dart og Snooker. Overalt er der utallige turneringer og konkurrencer hvor I kan deltage i eller bare nyde at overvære. Vores samarbejdspartnere kan hjælpe jer til at sætte en rejse sammen og sikre jer uforglemmelige oplevelser!Alt hvad der er britisk har påvirket verdensudviklingen både kulturelt, politisk og sprogligt. Det kan man godt undre sig over, når England er en ø Omgivet af hav. Nordsøen til den ene side og Atlanterhavet til den anden side. Beliggenheden giver sikkerhed men på samme tid isolation. Ikke desto mindre fortæller den britiske historie om nationens trang til ekspansion. Kongeriget England har ingen bestemt dato for sin grundlæggelse. Landet blev øjensynligt til gennem det 8. århundrede, hvor kongerne af Wessex dominerende de syv øvrige små kongeriger i England. Processen fortsatte gennem det 9. århundrede. Mellem årene 871-899 udnævnte Alfred den Store sig selv til “Kongen af England”.

I det 10. århundrede invaderede vikinger fra Danmark kongeriget. Kongen, Æthelred 2. af England beordrede, at alle danske vikinger skulle henrettes. Missionen blev ikke tilendebragt, for mellem årene 1031 og 1042 var det danske konger, der regerede på engelsk jord. I 1066 blev Vilhelm, kendt som Vilhelm Erobreren, kronet som konge af England. Alle britiske monarker siden da er efterkommere af Vilhelm Erobreren. 10. generation efterkommer af Vilhelm Erobreren er den anden Tudor monark - Henry 8. Han fik datteren Elizabeth 1. Elisabeths mor, Anne Boleyn, blev henrettet i Tower, der ligger i London. Det var Henry 8., der gav moderen den ulykkelige skæbne.

Den ene af Elizabeths søskende døde af sygdom i en ung alder. Den anden, halvsøsteren Mary Stuart, blev sat i fængsel i 20 år, fordi hun forsøgte at genindføre katolicismen i England. I 1558 blev Elizabeth 1. dronning af England. I Elizabeths regeringstid, blev England en af Europas protestantiske højborge. I samme periode blomstrede det britiske teater- og kunstliv. Det var personligheder som William Shakespeare og den engelske lyriker Christopher Marlowe, der satte en renæssancen for kunst og videnskab i gang i England. Den bredte sig til resten af Europa. Efter Elizabeths regeringsperiode begyndte England at etablere sig som en af tidernes mest magtfulde kolonimagter.

Den engelske revolution, The Glourious Revolution, brød ud i Karl II regeringstid omkring 1640. Han var enevældig konge, og fast forankret i den katolske tro. Det stod i modsætning til det protestantiske parlament, og derfor udløstes revolutionen. Karl II måtte flygte til Frankrig, mens den hollandske konge Willem III overtog tronen i 1689. Samme år underskrev Willem III Rettighedsdeklarationen. Den indebar at parlamentet fik overherredømme, mens kongens magt blev begrænset.

Den engelske filosof John Locke udformede hele fundamentet for den engelske revolution. Han formulerede liberalismens idealer, retten til ejendom, livet, friheden og den personlige sikkerhed. Igennem den anden halvdel af 1700 tallet opstod Det Britiske Imperium. Storbritannien var verdens dominerende handels- og sømagt. Imperiet strakte sig over en tredjedel af kloden. Under den britiske trone hørte blandt andet Indien, Canada, Australien og store dele af Afrika.

Herredømmet på havet satte gang i en industriel revolution. Revolutionen varede fra 1760 til 1830. Der skete store omvæltningerne indenfor tekstilindustrien. Den kraftige efterspørgsel på tekstiler betød at man måtte effektivisere arbejdsmetoderne på fabrikkerne. Maskiner erstattede håndkræft. Samme udvikling fandt sted indenfor minedriften og i metalindustrien. Dampmaskinen afløste også menneskehænder, og det satte skub i mekaniseringen af andre brancher. Imidlertid betød de store skift i samfundet, at arbejderne blev ansat under kummerlige forhold til chokerende lave lønninger. Nu var også kvinder og børn en del af arbejdskraften, og de skulle arbejde lige så hårdt som mænd. Forholdene udløste store protester landet over. Men underklassens forhold blev stadig forværret i de industrielle storbyer, mens velhavende familier kunne lukke deres øjne i mahognihimmelsenge om aftenen i byens høje huse.

Landets nye guldalder startede i Victoria-tiden. Kun 18 år gammel blev Victoria indsat som regent. Hendes regeringsperiode strakte sig helt fra 1837 til 1901. I starten af perioden stod England stadig midt mellem at være landbrugsland og være verdens førende industrination. Imidlertid gav det britiske imperiums vækst en følelse af selvtillid. Det åbnede for en endnu større fremgang i handlen med industrielle varer. Under Victoria-tiden betød den kraftige befolkningsvækst i Englands industrielle storbyer, at der kom store slumområder i byerne. Det kunne ses i blandt andet Newcastle, hvor der i rækker af billige huse boede langt flere, end hvad godt var. Forholdene forårsagede epidemier og social uro.

Dronning Victoria var liberalt indstillet i sine unge år, derfor tillod hun socialistiske bevægelser der støttede op om arbejderne. I 1871 blev de første fagforeninger legaliserede. Man kan i dag se mange levn fra Victoria-tiden. Der blev anlagt storslåede, civile og industrielle bygninger. De bygninger fik tilnavnet victorianske bygninger. I 1877 blev dronning Victoria kronet til kejserinde af Indien. I starten af 1900-tallet sad England på flere dele af den afrikanske kontinent. Det britiske imperium begyndte at smuldre allerede ved udgangen af 1. Verdenskrig. De forringede økonomiske forhold kunne ikke længere bære imperiet. Det var vanskeligt at sælge varer, og arbejdsløsheden var stadigt stigende. I 1922 fik irerne selvstyre. I 1932 afløste Commonwealth det britiske imperium.

2. Verdenskrig var endnu en påmindelse om, at det britiske imperium var borte. Den karismatiske konservative politiker, Sir Winston Churchill, forhindrede tysk angreb fra luft og til søs. Det ændrede ikke på, at Storbritannien var sønderbombet ved krigens afslutning, og alle produktionsforholdene var forældede. Fra at være verdens førende politiske og økonomiske magt, var Storbritannien nu på linie med andre europæiske lande, der skulle genopbygges efter krigen. I 1947 fik Indien sin selvstændighed.

Op gennem 1960erne løsrev flere kolonier i Asien og Afrika sig fra Storbritannien. Omtrent 50 lande er den dag i dag stadig medlemmere af Commenwealth. 1979 var et vendepunkt i moderne britisk historie. The Iron Lady, Margaret Thatcher, blev Englands konservative premiereminister. Hendes jernhårde, økonomiske politik skulle få en udbrændt nation til vågne op. Mange elskede at hade hende. Hendes politik medførte økonomisk vækst men et stadig større skel mellem rig og fattig. I 1997 kom Labour regeringen til magten anført af Tony Blair.

Geografi
Hovedstad London Areal 243.305 km2 Befolkning ca. 58,8 millioner, heraf store indvandrergrupper fra Irland og tidligere kolonier. Sprog Engelsk (visse steder walisisk eller gælisk). Religion Church of England (anglikansk) ca. 60 % af befolkningen, Church of Scotland (presbyteriansk) samt Free Churches of Wales. I Nordirland er ca. 40% af befolkningen katolikker.

Økonomi
BNI pr. capita GBP 16.792, EUR 27.013 Vækst i BNP pr. capita 1,8 % (2005) (forventet 2,5 % i 2006 og 2,8 % i 2007) Valuta GBP

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk