Lübeck - introduktion

Den rige fortid er allestedsnærværende i Hansestaden Lübeck (VIDEO). Den gamle bydel, som er omgivet af vand, kan fremvise 1000 års levende historie og er et imponerende billede på middelalderlig murstensgotik. Hele den gamle bydel, skueplads for romanen 'Buddenbrooks' af Thomas Mann, er erklæret for en del af UNESCOs verdenskulturarv og er fredet. Lübeck er i dag en moderne havne- og handelsby med badestedet Travemünde ved Østersøen og færger til og fra Skandinavien og de baltiske stater.

Middelalderligt miljø og kulturhistoriske seværdigheder dominerer bybilledet. Holstentor, Skt.-Marien-Kirche, rådhus og Kanzleigebäude, gange og gårde,Travemündes vartegn, den firmastede bark 'Passat', Heiligen-Geist-Hospital, Skt. Petri-kirken med dens fascinerende udsigt ud over byen og marcipan-salonen med historier om denne verdenskendte delikatesse fra Lübeck.

Seværdigheder
  • Holstentor Dette stærke forsvarsanlæg med dobbelttårne fra det 15. århundrede er Lübecks vartegn, som ikke kun er bevis på Hansestadens forsvarskraft, men også bevis på dens selvbevidsthed. Bymuseet har en permanent udstilling, som informerer om Lübeck-købmandens liv i den sene middelalder og tidlig nyere tid.
  • Skt.-Marien-Kirche Den selvstændige basilika med tre skibe, en gevaldig murstensbygning med et næsten 40 meter højt midterskib og to 125 meter høje tårne, er den tredjestørste kirke i Tyskland med verdens højeste murstenshvælving. Her blev gotikkens former i natursten for første gang 'overført' til de hjemlige mursten. Skt. Marien-Kirche blev dermed forbillede for talrige gotiske murstenskirker i hele Østersøområdet.
  • Buddenbrookhaus Mengstraße 4 over for Marienkirche er blevet verdensberømt gennem Thomas Manns roman. Bag den historiske facade findes et moderne Heinrich og Thomas Mann Centrum, det oplagte sted for en levende fremstilling af brødrenes liv og værk. En permanent udstilling i stuen informerer den besøgende om brødrenes indbyrdes forhold og forholdet til deres hjemby Lübeck. Oven på og i kælderen finder der skiftende udstillinger, møder, film- og videoforevisninger samt oplæsninger sted.
Populære Lübeck-souvenirs er marcipan og 'rotspon' (rødvin). De mangfoldige butikker i den gamle bydel lokker til shopping. Her ligger skiftevis butikker med udsøgte antikviteter og flot kunsthåndværk og internationale modehuse.
  • Niederegger Lokker med masser af marcipan og andre lækkerier. Der kan vælges mellem mere end 300 specialiteter: Marcipan i alle mulige variationer, udsøgte fyldte chokolader, nougat og forskellige kager.
  • Breite Straße og Königstraße Gågadeområdet har et stort udvalg af varehuse, modetøjsbutikker og mange specialforretninger. I Königstraße findes den smukkeste klassicistiske husrække i byen.
  • Hüxstraße og Fleischhauerstraße Med sine gamle huse og det store udvalg af små, individuelle butikker er dette attraktive indkøbsgader. Her finder man især kunsthåndværk, vin og delikatessebutikker, men også børnetøj og legetøj.


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk