Kiev - introduktion

Kiev (VIDEO) eller Kyiv er Ukraines hovedstad. Byen har 2,6 millioner indbyggere. Kiev er byens russiske navn. På ukrainsk hedder den derimod Kyïv. Ifølge Povest’ vremennych let, 'Nestorkrøniken', blev Kiev grundlagt af de tre brødre Kyj, Šcek og Choriv. Byen blev opkaldt efter den ældste broder. Eftersom den slaviske fyrste Kyj bliver nævnt i byzantinske kilder fra det 6. århundrede, må byen være grundlagt før denne tid. Andre middelalderlige kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 E.K. Kiev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede.

I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de skandinaviske væringer, der brugte de russisk-ukrainske floder som den naturlige vej til Konstantinopel. I år 882 blev Kiev fyrstesæde i riget Rus, der herefter også kaldes Kiev-riget. Det var den første vigtige østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kiev med ca. 50.000 indbyggere den største by i Europa næst efter Konstantinopel.

I 1240 blev Kiev ødelagt af mongolerne. I 1569 blev byen til provinshovedstad i riget Polen-Litauen. Da der blev dannet en selvstændig ukrainsk stat i 1667, blev Kiev dens hovedstad. I 1793 blev Ukraine imidlertid indlemmet i Rusland og blev i 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen. Kiev var besat af Nazi-Tyskland 19. september 1941 til 6. november 1943. I den periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved Babi Jar ved Kiev. Store dele af byen blev ødelagt under krigen.

I 1991 blev Kiev hovedstad i den uafhængige stat Ukraine. Man kan almindeligvis dupere en del udlændinge, når man opruller Odenses mere end 1000 år gamle historie. Men den går ikke i venskabsbyen Kiev - hovedstaden i Ukraine. Her mener russiske historikere, at man skal helt tilbage til det 5. århundrede for at finde tidspunktet for byens opståen. Byens udvikling må først og fremmest tilskrives byens fordelagtige geografiske placering midtvejs på bredden af Europas tredje-længste flod, den mere end 2000 km lange Denar, der løber fra området omkring Moskva og munder ud i Sortehavet.

Allerede i vores Vikingetid var Kiev både handelsmæssigt og kulturelt et kraftcenter. Fra omkring 1000-tallet har man bl.a. bevaret Sofia-katedralen og Vydubetsky Klostret, som monumentale beviser. Ud over handel var Kiev centrum for kunst med talrige malere, træskærere og specialister i mosaikker foruden skoler, akademier og biblioteker - kort sagt et rigtigt videnscenter. Kiev har således altid haft naturlige betingelser for en gunstig økonomisk udvikling. En udvikling der har trodset tidernes politiske uro, som da tatarerne invaderede landet i 1200-tallet, eller da både litauere og endnu senere polakker annekterede Ukraine. Men da industrialiseringen slog igennem i løbet af forrige århundrede var Kiev igen i centrum økonomisk - men også politisk.

Kiev var et arnested for den tidlige russiske revolution. I begyndelsen af dette århundrede, umiddelbart før den første russiske revolution i 1905-1907, boede Lenins moder og hans tre søstre i Kiev. Det var blandt andet gennem dem, at Lenin fastholdt kontakten til de revolutionære kredse i regionen. Der havde i flere år været stor aktivitet blandt andet med dannelsen af en forening for arbejderklassens befrielse i lighed med den der var etableret i Skt. Petersborg. De blev optakten til, at et revolutionært marxistisk parti så dagens lys.

Efter revolutionen i 1917 og dannelsen af Sovjetunionen i 1922 blev Kiev hovedstaden i republikken Ukraine. Når man i dag taler om den store patriotiske krig, er det dog ikke revolutionen, der henvises til. Derimod er det opstanden mod den tyske besættelsesmagt og den nøjagtig 779 dage lange okkupation af Kiev, der samlet endte med, at 200.000 ukrainere blev dræbt og over 100.000 deporteret til KZ-lejrene. Under stor officiel festivitas åbnede Ukraine i 50-året for befrielsen et særligt museum udenfor Kiev, der belyser den store patriotiske krig. I efterkrigstiden genoptog byen sin vækst og blev Sovjetunionens tredje største by efter Moskva og Leningrad (nu Skt. Petersborg).

Kiev er i dag næsten 800 km2 stor og har omkring 2,5 mio. indbyggere. Industri, men især forskning og uddannelse står fortsat utrolig stærkt i Kiev. Byens forskningsinstitutter for matematik, nuklear fysik og metal nyder international berømmelse, og der er en mangfoldighed af andre uddannelsesinstitutioner også indenfor kunst og kultur. Derudover rummer byen over 200 offentlige biblioteker, 10 teatre, over 20 forskellige museer foruden en næsten uoverskuelig mængde af store og små danse- og balletkompagnier, teatergrupper og orkestre. Intet under, at Odense i de senere år har haft glæden af mange kulturislæt fra denne fascinerende hovedstad i et land, der er ikke mindre end 12 gange større end Danmark.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk