Pennsylvania - introduktion

Pennsylvania (VIDEO) er en region, dyppet i farverig historie. Det begyndte som det ’Hellige Experiment’ af Quaker aktivist William Penn, Jr. Baseret et charter, som kong Charles II udstedte for at udvikle en koloni i den nye verden, valgte Penn en frodig træbevokset del af landet, hvor han aflagde ed på at byde velkommen enhver, der troede på Gud. Mindre end et århundrede senere, underskrev landets Fædre erklæring om uafhængighed og forfatningen i Independence Hall i Philadelphia - nu en af de største byer i USA - og den amerikanske nation blev født.

Pennsylvania kan prale med 20 statslige skove og en national skov, 116 statsparker, en Great Lake (Lake Erie), 50 andre naturlige søer, 2500 syntetiske søer, sammen med tusinder af miles af floder og vandløb. I efteråret dækker skovene staten med en farvelade af efterårets farver, og snoede veje går igennem smukke, historiske byer og mange overbyggede broer. Staten er også noget af et kulturelt Mekka, med mange verdensklasse museer, og en rig blanding af kulturelle og etniske samfund.

Besøg Uafhængighed Nationale Historiske Park i Philadelphia, og se Independence Hall, hvor erklæringen om uafhængighed blev underskrevet i 1776. kig på Liberty Bell, der blev ringet på under den første offentlige behandling af erklæringen om uafhængighed.

gå omkring i Valley Forge National Historisk Park, en af de mest respekterede helligdomme for den amerikanske revolution.

Brug tid på Fairmount Park (website: www.fairmountpark.org), som Schuylkill River, en af USA’s største byparker. Lær om flodens økosystem på Fairmount Water Works Center (website: www.fairmountwaterworks.com).

Undersøg Point stat Park Fountain i den Gyldne Trekant-området i Centrale Pittsburgh. Det symboliserer oprettelsen af Ohio River når Monongahela og Allegheny floderne mødes.

Besøg slagmarken ved Gettysburg, den berømte borgerkrig krigsmark, som viser Gettysburg National Military Park (website: www.nps.gov / gett) og Eisenhower National Historic Site (website: www.nps.gov / eise).

Nyd historiske byer og det betagende sceneri af Pocono Mountains (website: www.800poconos.com) og deres naboer mod vest - Endless Mountains (website: www.endlessmountains.org).

Høre klokken og fløjte når du kører damp tog på Steamtown (website: www.nps.gov / stea). Det nationale historiske museum viser snesevis af antikke jernbane tog og fortolkende skærme.

Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat. Statens hovedstad er Harrisburg, mens Philadelphia er den største by. Pennsylvania havde i 2005 12,5 millioner indbyggere.
Pennsylvania blev optaget som USA’s 2. stat 12. december 1787.

Historie

Før staten blev oprettet, var området hjemsted for lenape, susquehanna, irokesere, eriez, shawnee og andre indfødte amerikanske stammer. I 1643 blev den sydøstlige del af staten, i nærheden af Philadelphia, bosat af Sverige, men kontrollen over området overgik til Holland og videre til England. Den 4. marts 1681 gav Karl 2. af England en kontrakt til William Penn over området som nu omfatter Pennsylvania. Penn grundlagde herefter Provinsen Pennsylvania som et sted for religiøs frihed for kvækerne, og gav den det latinske navn, som betyder 'Penns skovland'. En stor del af landet nord og vest for Philadelphia, i amterne Montgomery, Chester og Delaware, blev bosat af walisiske kvækere og området blev kaldt for det walisiske område. Selv i dag bærer mange byer og landsbyer navne, som stammer fra Wales.

De vestlige dele af Pennsylvania var blandt de omstridte territorier mellem briterne og franskmændene under den fransk-indianske krig. Franskmændene etablerede talrige fæstninger i området, inklusive Fort Duquesne, som byen Pittsburgh blev bygget på. Koloniens rygte om religiøs frihed tiltrak også betydelige befolkninger af tyskere og skotsk-irske bosættere, som var med til at forme kolonitidens Pennsylvania og senere befolkede nabostaterne længere vestpå. I 1704 fik de tre lavereliggende amter New Castle, Kent og Sussex en separat lovgivning, og i 1710 fik de et separat udøvende råd og dannede den nye koloni Delaware. Pennsylvania og Delaware var to af de 13 oprindelige kolonier, som gjorde oprør mod britisk styre i den amerikanske revolution i 1776. Pennsylvania blev den anden stat i USA den 12. december 1787 fem dage efter at Delaware blev den første.

Pennsylvania var også åstedet for slaget ved Gettysburg nær Gettysburg. Mange historikere regner dette slag som vendepunktet i den amerikanske borgerkrig. De døde fra dette slag er begravet på Gettysburg National Cemetery, stedet for Abraham Lincolns Gettysburg-tale. I den sidste halvdel af det 19. århundrede blev den amerikanske olie-industri grundlagt i det vestlige Pennsylvania, og den producerede størstedelen af petroleum i USA. I løbet af det 20. århundrede ekspanderede Pennsylvanias jernindustri til en betydelig stål-produktion. Skibsbygning og andre former for industri blomstrede i den østlige del af staten, og kul-miner var også et ekstremt vigtigt erhverv i mange regioner. Sent i 1800-tallet og tidligt i 1900-tallet modtog Pennsylvania et stort antal immigranter fra Europa. Pennsylvania blev hårdt ramt af nedgangen i stål-industrien og andre tunge amerikanske industrier i slutningen af det 20. århundrede.

Politik

Pennsylvania regnes som en svingstat, da dens politik ikke domineres af et enkelt parti. I 2005 kontrollerede det republikanske parti begge kamrene i statsforsamlingen, havde begge pladser i det føderale Senat og havde flertallet af statens pladser i det føderale Repræsentanternes Hus. Men det demokratiske parti har guvernørposten, og partiets kandidat har vundet staten i de sidste fire præsidentvalg. Bill Clinton vandt staten to gange, Al Gore vandt her i 2000 som John Kerry gjorde det i 2004 med 50,9% af stemmerne. Demokraterne har majoriteten i Philadelphia-området, og tillige i Allentown, Scranton og Wilkes-Barre i øst, i sydvest, Pittsburgh-området i vest og Erie i nordvest. De centrale landbrugsområder i staten har en tendens til at være konservative.

Geografi

Pennsylvanias kælenavn 'hjørnestensstaten' er rammende, da staten danner en geografisk bro mellem de nordøstlige og sydlige stater og mellem atlanterhavskysten og midtvesten. Den grænser til New York i nord og nordøst, New Jersey i øst på den anden side af Delaware-floden, Delaware, Maryland og West Virginia i syd, Ohio i vest og Lake Erie i nordvest.
Delaware, Susquehanna, Monongahela, Allegheny og Ohio er betydelige floder i staten. Hovedstaden er Harrisburg.
Pennsylvania er 255 km fra nord til syd og 455 km fra øst til vest. Det totale areal er 119.283 km², hvoraf 3.208 km² består af vand. Det er den 33. største stat i USA. Det højeste punkt er Mount Davis, som er 979 m højt. Pennsylvania ligger i den østlige tidszone.

Pennsylvania er diagonalt delt i to fra sydvest til nordøst af bjergkæden Appalacherne. Nordvest for bjergene ligger det dalrige Allegheny-plateau, som fortsætter ind i det sydvestlige og sydlige centrale New York. Plateauet består af sedimentære lag, som indeholder store mængder af fossiler og tillige naturgas og olie. I 1859 borede Edwin L. Drake den første olieboring i USA nær Titusville i disse lag. Lignende stenlag indeholder også kul syd og øst for olie- og gasforekomsterne. Disse fossile brændsler har vært en vigtig resurse for Pennsylvania. Tømmer og mælkeprodukter er også vigtige erhverv i den central del af staten og i det vestlige Pennsylvania. Langs kysten af Lake Erie i nordvest findes frugt- og grønsagsproduktion og vinproduktion.
Pennsylvania har 150 km grænse langs Delaware-flodens bredder, men er en stat uden egen kystlinje langs Atlanterhavet. Pennsylvania er den eneste virkelige indlandsstat af de 13 oprindelige kolonier, selv om Connecticut, som ligger ved Long Island-sundet, heller ikke har nogen egentlig kystlinje.
Staten har en af de største havne i USA i Philadelphia. I vest er havnen i Pittsburgh også meget stor og overgår til og med Philadelphia i årlig tonnage pga den store mængde af råkul, som bliver skibet ud på Ohio-floden.

Større byer

Allentown Bethlehem Easton Erie Harrisburg Lancaster Philadelphia Pittsburgh Reading Scranton Washington Wilkes-Barre Williamsport York

Økonomi

Pennsylvanias økonomi var i 1999 den sjettestørste blandt USA’s delstater, og gennemsnitsindtægten var i 2000 den 18. største blandt delstaterne. Landbruget er et vigtigt erhverv, og blandt industriprodukter, der fremstilles her, kan nævnes forarbejdede fødevarer, kemiske produkter, maskiner og elektrisk udstyr.

Demografi

Befolkningsudvikling 2000 12.281.054 4,6% af statens befolkning er født i udlandet, og den har en af de hurtigst voksende asiatiske og spansktalende befolkningsgrupper i landet. I løbet af 1970’erne og 1980’erne voksede befolkningen i Pennsylvania langsomt. I 1990’erne og frem til i dag er flere begyndt at flytte fra andre stater til Pennsylvania. Pennsylvania er hovedsagelig befolket af folk med europæisk ophav i områderne længst mod nordøst, det nordlige centrale område og områder omkring Pittsburgh. Philadelphia og de omkringliggende amter og staten som helhed er en smeltedigel med store antal sorte, spansktalende, asiater og arabere.

Ophav

Fordelingen af befolkningsgrupperne er:
84,1% Hvide 10,0% Sorte 3,2% Spansktalende 1,8% Asiater 0,1% Indfødte amerikanere 1,2% Blandet
De fem største befolkningsgrupper i Pennsylvania er: tyske (25,4%), irske (16,1%), italienske (11,5%), afro-amerikanere (10%), engelske (7,9%). Indbyggere med tysk ophav lever hovedsagelig i områderne udenfor Philadelphia. Det nordøstlige Pennsylvania har indbyggere med britisk ophav ved grænsen til New York og der er mange polsk-amerikanere i Scranton-området. Philadelphia har et sort flertal, og mindre sorte befolkninger findes i Pittsburgh og Harrisburg. Irsk-amerikanere er den klart største ophavsgruppe i Delaware County og Philadelphia-området. Pennsylvania har flere slovakker og walisere end nogen anden stat i USA. Pennsylvania har også den største befolkning af tyskere, irere, italienere og russere end nogen andre stater og flest ukrainere med undtagelse af New York.



  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk