USA - introduktion

USA (VIDEO) er det største rejseland i verdenen. Der findes ikke det landskab og oplevelse du ikke kan få og med en dollar i et lavt niveau er det billigt at være der. Du kan opleve alle former for storby- og aktivitetsferier. Flyvning inden for landet er let og billigt, men du skal købe billetterne hjemmefra, da der er lokal transportskat på flybilletter hvis de købes lokalt. Moteller findes overalt og er stort set alle sammen af god kvalitet og renlighed. TV og airkonditionering findes overalt og gør selv den dårligste dag overkommelig.

Veje er gode og skiltning nem for alle. Der findes en masse kortmuligheder og de fleste byer har el eller anden form for turistkontor med frivillig hjælp, der vil gøre alt for at rådgive dig om områdets seværdigheder. Naturen er et kapitel for sig selv og især Rocky Mountain staterne bør besøges. National parkerne er beskyttet og alle har unikke seværdigheder. Yellowstone er måske mest kendt, men området uden for parken er endnu mere værd at besøge. Køb dine billetter og hotelophold via rejs nu!Arkæologer mener at det nuværende USA først blev befolket af mennesker der vandrende fra Asien via Bering landbroen et sted mellem 50.000 og 11.000 år siden. Disse mennesker blev således de indfødte folkeslag der beboede Amerika, før de europæiske opdagelsesrejsendes ankomst i 1490’erne, og kaldes nu for oprindelige amerikanere. Før europæernes ankomst var Amerika hjemsted for mange blomstrende kulturer, inklusive Pueblokanerne (Anasazi) i sydvest og Adena kulturen i øst. Flere af disse samfund og fællesskaber udviklede med tiden en praksis med etablerede bosættelser, og voksede til store samfund med store og tæt befolkende områder.

Agerbrug blev udviklet i hvad der nu er det østlige USA så tidligt som 2500 F.K., baseret på kultiveringen af naturlig Almindelig Solsikke, græskar og gåsefod. Efterhånden blev de mexikanske afgrøder majs og bælgfrugter tilpasset til de kortere somre i det Nordøstlige Amerika og afløste de oprindelige afgrødre. Kolonitidens Amerika blev defineret af pågående kampe med de indfødte amerikanerne, en alvorlig arbejdermangel som førte til former for ufrivilligt arbejde som slaveri og kontraktfæstede tjenere, og en britisk politik af gunstig ligegyldighed, som tillod en udvikling af en amerikansk ånd og kultur, der var forskellig fra dens europæiske grundlæggeres.

England begyndte at kolonisere Nordamerika sent i det 16. århundrede. De første forsøg mislykkedes, men velykkede kolonier blev snart etableret. Kolonistene som kom til den nye verden var på ingen måder en homogen blanding, men mere en stor variation af forskellige sociale og religiøse grupper som slog sig ned i forskellige dele af landet langs kysten. Kvækerne i Pennsylvania, puritanere i New England, de guldtørstige bosætterne i Jamestown og straffefangerne i Georgia kom til det nye kontinent af vidt forskellige årsager, og de skabte kolonier med ligeså forskellige sociale, religiøse, politiske og økonomiske strukturer. For at opsummere udviklingsområdene i kolonitidens Amerika, anerkender historikerne fire regioner i det, der senere blev det østlige USA. Listet fra nord til syd, var det New England, de miderste kolonier, Chesapeake Bay og de sydlige kolonier.

Nogle historikere medregner en femte region, grænseområdene havde visse forenende særtræk uanset hvilken koloni de udsprang fra. Krigen mod franskmænd og indianere i 1754–63 førte koloniene tættere sammen, unge mænd blev sendt ud for at kæmpe og traf andre mænd fra andre kolonier. De kom fra forskellige baggrunde, men så også ligheder. Krigen gav kolonistene oplæring i krigsførelse, blandt andet officeren George Washington Efter krigen forsøgte England at gøre sig gældende i regionen, efter at de tidligere havde ladet koloniene køre deres eget løb. Dette førte koloniene endnu tættere sammen og de kom på kant med den britiske regeringen i sager som skatteudskrivning og repræsentation.

Det var i løbet af denne periode USA vandt sin uafhængighed fra Storbritannien med hjælp fra Frankrig i uafhængighedskrigen, og de oprindelige 13 kolonier etablerede sig som Amerikas Forenede Stater under Forbundsartiklerne. Den 4. juli, 1776, erklærede den Anden Kontinentielle Kongres, under deres møde i Philadelphia, de Forende Staters uafhængighed i manifestet USA’s uafhængighedserklæring, fortrinsvis forfattet af Thomas Jefferson. Selvom det siges at Marokko var det første land i verden, der officielt anerkendte USA som selvstændig nation i 1777, havde den hollandske guvernør Johannes de Graaff allerede saluteret det amerikanske krigsskib Andrew Doria med elleve kanoner, da det sejlede ind i Gallows bugten på St. Eustatius den 16. november 1776, med det nye amerikanske flag hejst. Holland blev dermed (de facto) den første stat, der anerkendte de Forenede Stater. Den marokkansk-amerikanske venskabstraktat er til stadighed USAs ældste, ubrudte venskabs traktat. Den har været i effekt siden den blev underskrevet af John Adams og Thomas Jefferson i 1783.

Teselskabet i Boston i 1773 bliver ofte set som starten på uafhængighedskrigen. USA fejrer sin dannelsesdato den 4. juli, 1776, da den Anden Kontinentielle Kongres, der repræsenterede de 13 kolonier vedtog afhængighedserklæringen, som afviste britisk overhøjhed til fordel for selvbestemmelse. Regeringsstrukturen blev væsentligt ændret den 4. marts, 1789, da staterne lod Forbundsartiklerne erstatte med Forfatningen for Amerikas Forenede Stater. Den nye regering afspejlede et radikalt skifte fra den regeringsstruktur, der favoriserede repræsentanter for en selvvalgt regering med en svag ledelse, i modsætning til den eksisterende monarkistiske struktur, der herskede i den vestlige verden på den tid.

Det nye system byggede kraftigt på oplysningstidens ideer og klassisk vestlig filosofi, i det der blev lagt vægt på personlig frihed og på en begrænsning af regeringens magt gennem en opdeling af magten og et system af magtadskillelse. Louisiana Purchase, i 1803, gav de vestlige bønder adgang til den vigtige vandvej, floden Mississippi udgjorde, fjernede den franske tilstedeværelse fra USA’s vestlige grænse og forsynede amerikanske nybyggere med et enormt potentiale for ekspansion. Som et svar på briternes fortsatte tvangsindskrivning af amerikanske sømænd til den britiske marine, fik Madison Kongressen — ledet af sydlige og vestlige Jeffersonians — til at erklære Storbritannien krig i 1812. Krigen mellem USA og Storbritannien endte nogenlunde uafgjort efter bitre kampe, der varede indtil 8. januar, 1815.

Kampene endte officielt ved underskrivelsen af Ghent-traktaten, som resulterede en tilbagevenden til ’status quo ante bellum’. Dog skete der det vigtige for USA, at briterne endte deres alliance med de indfødte indianere. Monroe-doktrinen, fremlagt i 1823, bekendtgjorde, at europæiske lande skulle ophøre med deres kolonisering og indblanding i Amerika. Dette var et afgørende punkt i USA’s udenrigspolitik. I 1830 vedtog Kongressen Indian Removal Act, der gav præsidenten mandat til at forhandle traktater der byttede indianske stammeområder i de østlige stater for jord øst for Mississippi. Dette muliggjorde, at Andrew Jackson, en miltær helt og præsident, fremstod som en snedig tyran i forhold til den indfødte befolkning. Loven resulterede i at Chickasaw og Choctaw stammerne døde på vej mod vest, Creek stammens voldlige oprør og endelige nederlag og Cherokee Nationens overgang til landbrug og 'civiliceret opførsel.' Under Jacksons præsidentperiode blev Cherokeerne drevet væk fra deres jord, selv efter de havde haft success med landbrug, handel og tilblivelsen af det første nordamerikanske indianske skriftsprog.

The Indian Removal Act medvirkede også direkte til overtagelsen af Spansk Florida og ledte i sidste ende til de mange Seminolekrige. Mexico nægtede at acceptere annekteringen af Texas i 1845 og krigen brød ud i 1846. USA, der brugte regulære tropper og et stort antal frivillige, vandt over Mexico, som havde en dårlig ledelse, få resurser og var plaget af en opdelt kommandodtruktur. Den offentlige stemning i USA var delt da Whigs og anti-slave kræfter var imod krigen. Ved freden i Guadalupe Hidalgo overdragedes Californien, New Mexico og de omkringliggende områder til USA.

I 1850 blev slave problemet i de nye territorier ordnet ved komromiset i 1850 forhandlet af Whig Henry Clay og demokraten Stephen Douglas. I midten af det 19. århundrede var de hvide amerikanere i de nordlige og sydlige stater ikke i stand til at bilægge deres fundamentale forskelligheder mht. regeringsmagten, økonomien, samfundet og de sortes slaveri. I 1854, ophævede Kansas-Nebraska Loven Missouri kompromiset ved at fastslå at nye stater der blev optaget i unionen selv kunne bestemme dets forhold til slaveri. Efter valget af Lincoln, udtrådte 11 sydstater fra unionen fra sent i 1860 til 1861 og oprettede en oprørsregering, Amerikas Konfødererede Stater, 9. februar, 1861.

Borgerkrigen begyndte da konføderationens general Pierre Beauregard åbende ild mod Fort Sumter. De beskød fortet da det lå i en konføderatorisk stat. Sammen med den nordvestlige del af Virginia, undlod 4 af de 5 nordligste 'slave stater' at udtræde af unionen og blev kendt som grænsestaterne. Indgydet med mod fra det andet slag ved Bull Run udførte Konføderationen sin første invasion i Nord, da general Robert E. Lee ledte 55.000 mænd fra 'Nordlige Virginia' hæren over Potomac-floden ind i Maryland. Slaget ved Antietam den 17. september, 1862 var det blodigste et-dags slag i den amerikanske historie. I begyndelsen af 1864, udnævnte Lincoln general Ulysses S. Grant til hærfører af for hele Unionens hær. General William Tecumseh Sherman marcherede fra Chattanooga, til Atlanta og besejrede Konføderationens generaler Joseph E. Johnston og John Bell Hood. Shermans hær lagde omkring 20% af Georgias gårde øde under hans berømte 'March mod Havet' og nåede Atlanterhavet ved Savannah i december 1864. Lee overgav sig med sin hær fra 'Nordlige Virginia' den 9. april, 1865 ved Appomattox Court House.

Efter borgerkrigen oplevede Amerika en øget industrialisering hovedsageligt i de nordlige stater. Imidlertid efterlod genopbygningstiden og dens fiasko de sydlige hvide amerikanere i en position med en solid kontrol over den sorte befolkning, nægtede dem adgang til deres borgerrettigheder og kunne holde dem fast i en lav levestandard både økonomisk, socialt og politisk. Den føderale regerings politik, siden James Monroe, havde været at flytte de oprindelige befolkningsgrupper væk fra de hvides grænser og ind i såkaldte Indianerreservater. Stammer blev som regel tvunget ind i små reservater når hvide bønder og ranchers overtog deres jorder. I 1876 udbrød den sidste Sioux krig, da folk under Black Hills guldfeberen trængte ind på deres territorium. Ellis island i 1902 blev hovedindgangen for emmigranter der ville ind i USA i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.

En hidtil uset bølge af emmigranter hjalp både med at opbygge en stor arbejdsstyrke og dannelsen af de forskelliartede samfund i tidligere ubebyggede områder. En grov udnyttelse af arbejderne i industrien førte ofte til en voldelig protester i arbejderbevægelsen i USA. USA begyndte sin vej mod international magt i denne periode med en kraftig befolknings- og industriel vækst i hjemlandet og flere militære forehavener i udlandet. Et af dem var Den Spansk Amerikanske Krig, som begyndte da USA beskyldte Spanien for at stå bag sænkningen USS Maine uden nogen beviser. Efter 1. verdenskrig voksede USA frem som en økonomisk og militær supermagt. Chokket efter oktoberrevolutionen i Rusland resulterede i en stor frygt for kommunisme, som startede en mangeårig kommunistsskræk. Senatet ratificerede ikke Versailles traktaten vedtaget af deres allierede partnere overfor de besejrede Centralmagter. I stedet valgte USA at følge en linje af isolationisme.

I 1920 blev al fremstilling, salg, import og eksport af alkohol forbudt ved vedtagelsen af den 18. ændring af forfatningen. Forbudstiden sluttede i 1933. I løbet af 1920erne oplevede USA en periode med ujævnt fordelt fremgang. Landbrugspriser og lønninger faldt, mens den industrielle fortjeneste voksede. Det økonomisk opsving blev hjulpet frem af en stigning i gælden og et overophedet aktiemarked. Wall Street-krakket i 1929 og den efterfølgende depression ledte til regeringstiltag for at genstarte økonomien og hjælpe dens ofre bl.a. Roosevelts New Deal. Fremgang kom hurtigt på alle områder på nær arbejdsløsheden, som forblev høj helt frem til 1940. Efter 2. verdenskrig rejste USA sig som en af de to nye supermagter.

Den 4. december, 1945 godkendte det amerikanske senat USA’s deltagelse i de Forenede Nationer, der markede en ny vej væk fra den traditionelle isolationisme og mod mere internationalt engagement. Efterkrigstiden i USA blev præget internt af begyndelsen af den kolde krig, hvori USA og Sovjetunionen prøvede at udvide deres indflydelse på bekostning af den anden, men blev holdt i skak af hinandens massive arsenal af kernevåben og mutual assured destruction doktrinen. Resultatet blev en serie af konflikter i perioden bl.a. Koreakrigen og den intense atom styrkeprøve under Cubakrisen. Internt i USA betød den kolde krig bl.a. en genopblussen af kommunistsskrækken og regeringens forsøg på at tilskynde forskere indenfor bl.a. matematik og naturvidenskaben til at gøre en indsats til f.eks. rumkapløbet.

I årtierne efter 2. verdenskrig blev USA en dominerende global magtfaktor indenfor økonomi, politik, militær, kultur og teknologi. Efter Sovjetunionens kollaps er USA den eneste supermagt. USA’s magt er dog stadig begrænset af internationale aftaler, de politiske realiteter og militære og økonomiske begrænsninger. John F. Kennedy blev valgt til præsident i 1960 og er den eneste katolik der nogensinde har været præsident. Kennedyerne bragte nyt liv og handlekraft til atmosfæren omkring Det Hvide Hus. Under hans embedsperiode nåede den kolde krig sit højdepunkt med Cubakrisen i 1962. Kennedy blev snigmyrdet i Dallas, Texas, den 2. november, 1963.

Sideløbende gennemførte det amerikanske folk deres vandring fra gårdene ind til byerne og oplevede en periode med vedvarende økonomisk ekspansion. På samme tid blev den institutionaliserede racisme over hele USA, men specielt i Syden, sat under pres fra den voksende borgerrettighedsbevægelse og afro-amerikanske ledere såsom Martin Luther King, Jr. I løbet af 1960’erne, blev Jim Crow lovene, der legaliserede raceadskillelse mellem hvide og sorte, afskaffet. Ved præsidentvalget i 1984 vandt Ronald Reagan i 49 stater, i en af de største valgsejre i historien.'Reagandemokrater' var etniske konservative, der som regel stemte demokratisk, men blev tiltrukket af Reagans politik, personlighed og lederskab, specielt hans sociale konservatisme og hårde kurs på udenrigspolitikken.

Demokraterne var indædte modstandere af Reagans forsøg på at støtte Contraerne i Nicaragua. Han anlagde en hård linje i forholdet til Sovjetunionen hvilket foruroligende de demokrater, der ønskede et stop i atomoprustningen, men det lykkedes ham alligevel at øge militærets budget og lancere et nyt high-tech 'Star Wars' misil forsvarssystem, som sovjetunionen ikke kunne matche. Da Michail Gorbatjov kom til magten i Moskva blev mange af de konservative republikanere ængstlige over venskabet i mellem ham og Reagan. Gorbatjov prøvede at redde kommunismen i Rusland ved først og fremmest at ende det kostbare våbenkapløb med USA ved, i 1989, at opgive det østeuropæiske rige (bl.a. Østtyskland Polen og Tjekkoslovakiet). Det kommunistiske styre kollapsede endeligt i 1991.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk