Brisbane - introduktion

Brisbane (VIDEO) er den perfekte base for udflugter i det sydøstlige Queensland og en mellemstation mellem Sydney og Cairns. Millionbyen Brisbane, der ligger på bredderne af den snoede Brisbane River, er charmerende med sit behagelige klima, sin provinsstemning og spændende parker. Flere broer og færger forbinder centrum i Brisbane med flodens modsatte bred. Her finder du South Bank, der er opført som et forlystelsesområde og grønt åndehul i byens hjerte. Også her kan du spise med udsigt på en af caféerne, eller du kan gå ad plankestien gennem et stykke regnskov, købe ind på et lille marked eller hænge ud på den kunstige strand, der også byder på et svalende vandhul med udsigt til skyskraberne i centrum.

Seværdigheder
  • Queensland Museum Et museum der er et absolut must.
  • Botanisk Have Hæng ud med de flyvende hunde!
  • Eagle St. Pier Prøv den vietnamesisk nuddelsuppe Pho i og lidt skaldyr 'Moreton Bay Bugs' i en af restauranterne.
  • O’Reillys Guesthouse Tag en køretur op ad bjergsiden til Lamington National Park.
  • Queen Street Mall På det lille hyggelige strøg, der ligger blandt de mange skyskrabere i centrum af Brisbane, finder du en lang række udendørs caféer, restauranter og barer.
  • Queensland Cultural Centre Er Queenslands førende kulturkompleks, med bl.a. kunstmuseum og koncertsale.
  • Mount Coot-tha Lidt længere væk, men dog stadig relativt tæt på centrum, ligger den anden afdeling af Botanisk Have. Her kan du bl.a. få en panoramaudsigt ud over Brisbanes omegn og se eksotiske planter samt opleve det lokale planetarium.
  • Lone Pine Koala Sanctuary Blev i sin tid åbnet for at redde koalaen fra udryddelse. Den huser derfor ikke overraskende koalaer, men også en række andre australske dyr som tasmanske djævle, emuer og kænguruer.
  • Øerne uden for Brisbane I bugten Moreton ligger en række øer med strande og nationalparker. Mest kendt er Moreton Island, hvor Tangalooma Resort arrangerer nærkontakt med delfiner. Sydøst for Brisbane ligger flere feriebyer, først og fremmest Surfers Paradise og Coolangatta ved hvide strande. Her ligger også nogle forlystelsesparker


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk