Buenos Aires - introduktion

Buenos Aires (VIDEO) er en af Sydamerikas mest attraktive kulturbyer, og på trods af den økonomiske krise er kulturudbuddet større, end det har været i lang tid. Der er mere end 43 teaterscener, 153 biografer og 22 museer samt et uoverskueligt udbud af boghandlere, caféer, restauranter og koncerter. Buenos Aires har en flot beliggenhed ud til den brede flod, Rio de la Plata, der munder ud i Atlanten 150 kilometer øst for byen.

Buenos Aires er en alsidig storby, der både er moderne og bærer præg af byens historiske epoker og forskellige europæiske kulturer. Restaurationslivet er fransk og italiensk inspireret, men man bør ikke gå glip af den obligatoriske saftige steak. Spis 'asado' på et argentinsk steakhouse. Aftenunderholdningen er af international standard og præget af, at Argentina er tangoens hjemland. Hvis man vil kombinere sin ferie med Montevideo i Uruguay, er der forbindelse 4 gange om dagen med hydrofoilbåd. Det tager ca. 3 timer i hver retning. Man kan også vælge at tage via Colonia der ligger 180 km vest for Montevideo.

Seværdigheder
  • Barro Norte Tilnavnet 'Sydamerikas Paris' er ikke helt forkert, specielt i bydelen Barry Norte.
  • La Boca Denne bydel minder om det gamle Genoa og Avenida de Mayo er som Madrid. Det oser af atmosfære når man spadserer ned ad de brede boulevarder, smalle brostensgader og gennem de mange flotte parker. Facaderne er flotte og indkøbsmulighederne mangfoldige.
  • Florida Husk at besøge denne fantastiske gågade. Her er stemningen livlig!


  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk