Cuba - introduktion

Cuba (VIDEO) er sukker, rom, badestrande og gamle amerikanske biler fra 60erne og stadig kører. Cuba er også venlige og smilende mennesker og masser af rytme. Du kan lære at danse Salsa, spise fantastisk mad og gå ture på Havana`s havnefront og i det hele taget slappe af på de smukke badestrande.Øen Cuba - eller Cubanacán («det centrale sted») - var i det 16. århundrede beboet af en række etniske grupper. Især landbrugsfolkene taíno, også kaldet arauaco og ciboney. Columbus ankom til Cuba den 27. oktober 1492, men det var først i 1509 at europæerne fandt ud af, at der var tale om en ø og ikke fastland. I 1511 indledte Diego Velázquez de Cuéllar erobringen af øren og den var fuldført i 1514 med besejringen af Hatueys og Guamas lokale styrker. På det tidspunkt fandtes der en indfødt befolkning på omkring 100.000.

Et dokument fra midten af det 16. århundrede betegner øen som høj og bjergfyldt med små floder, men righoldige på guld og fisk. Fra denne ø drog de spanske conquistadores ud på deres erobringstogter mod resten af Caribien, Mexico og Mellemamerika. Parallelt hermed Indledte kolonister fra Santo Domingo allerede i 1511 udvindingen af cubansk guld. Der var tale om en kortvarig økonomisk opblomstring, hvilket nok især skyldtes udryddelsen af den indfødte befolkning. Der var på dette tidspunkt meget få afrikanske slaver på øen, hvis økonomi gik mere eller mindre i stå.

Den kom sig først i slutningen af det 16. århundrede, da sukkerproduktionen tog fart. Udnyttelsen af skind og kobber samt skibsbygningen førte i det 17. århundrede til større variation i øens økonomiske aktivitet, og dens økonomiske centrum forrykkedes gradvis fra Santiago de Cuba i øst til Habana, der allerede i midten af det 17. århundrede var en vigtig havneby. I løbet af det 18. og 19. århundrede blev der importeret i alt 1 millioner slaver fra Afrika til arbejdet på tobaks- og sukkerrørsplantagerne. Også en del kinesere og andre asiatiske befolkningsgrupper slog sig i denne periode ned på øen. Fra det 18. århundrede dominerede sukkerproduktionen fuldstændig øens økonomi.

I 1840 udgjorde slavearbejderne i sukkerrørsplantagerne og på sukkermøllerne 77% af øens samlede arbejdskraft. Der findes vidnesbyrd om eksistensen af såkaldte palenques - samfund af slaver der var stukket af fra deres herrer - der havde mange lighedstræk med f.eks. quilombos i Brasilien. Slaveriet blev først ophævet i 1886, efter «ti-årskrigen» og efter pres fra England. Trods industriel udvikling og uddannelse er sukkeret stadig rygradden i den cubanske økonomi. Som i andre dele af Latinamerika begyndte kampen for uafhængighed i Cuba allerede i starten af det 19. århundrede, men i modsætning til resten af Latinamerika der tilkæmpede sig uafhængighed fra den spanske krone i 1810-20, lykkedes dette ikke i Cuba.

Spanien forstærkede i 1818 sin militære tilstedeværelse på øen, liberaliserede handelen og tillod bl.a. eksporten af sukker til USA. På denne måde blev det lokale borgerskabs iver efter uafhængighed neutraliseret. I 1868 udbrød der et omfattende oprør mod spanierne, der først blev nedkæmpet efter 10 års kamp. I 1895 indledtes den 2. uafhængighedskrig under ledelse af digteren José Martí, Antonio Maceo og Máximo Gómez. Da sejren i 1898 var umiddelbart forestående, erklærede USA krig mod Spanien og gik i land i Guantanamo i Cuba. USA kvalte befrielsesbevægelsen og regerede Cuba fra 1899-1902, da der blev vedtaget en forfatning, der indeholdt et tillæg - det såkaldte «Plat Amendment» - der gav USA ret til at intervenere militært i landet og gav det overherredømme over flådebasen Guantánamo for en 99 årig periode.

USA holder fortsat Guantánamo besat. USA anvendte ved en række lejligheder sin «ret» til invasion af Cuba, og The marines var i længere perioder i starten af århundredet fast inventar i det cubanske samfund. USA's dominans fortsatte frem til den cubanske revolution i 1959, og var ikke blot af militær art. USA skaffede sig kontrol sukkerplantagerne, olieraffineringen, miner, elektricitetsproduktionen, telefonsystemet, jernbanerne, bankvæsenet og stod for 70% af udenrigshandelen. Bortset fra Puerto Rico og Panama var Cuba det land i Latinamerika, der var stærkest domineret af USA.

I begyndelsen af 30'erne, da landet blev hårdt ramt af verdenskrisen, voksede der en venstre nationalistisk bevægelse frem. Et folkeoprør i 1933 bragte diktatoren Machado til fald. Han blev erstattet af Grau San Martín, der forsøgte at gennemføre et folkeligt og antiimperialistisk program, men han blev efter nordamerikansk pres tvunget til at træde tilbage. I denne periode trådte oberst Fulgencio Batista støttet af USA frem. Han kom til at spille en nøglerolle i denne periode præget af turbulens, korruption og gangstervælde. Den 10. marts 1952 gennemførte Batista et statskup og indledte et despotisk regime, der kostede 20.000 cubanere livet. Den 26. juli 1953 organiserede Fidel Castro en modstandsgruppe på 135 personer i et angreb på militærbasen Moncada i Santiago i den østlige del af Cuba. Angrebet blev slået tilbage, mange blev dræbt og de overlevende taget til fange. Retssagen mod bevægelsen gav Castro anledning til at propagandere for revolutionen, og hans berømte forsvarstale «Historien vil frikende mig» blev til et politisk program for «26. juli-bevægelsen» (M-26), der helt frem til revolutionen var reformistisk og nationalistisk - ikke socialistisk.

Castro fik amnesti efter to års fangenskab, rejste til Mexico, og organiserede en ny revolutionær gruppe der vendte tilbage til Cuba med båden «Granma», og indledte guerillakamp i Sierra Maestrabjergene i den østligste del af landet. Modstandskampen spredte sig over hele landet, og i løbet af 1958 vandt guerillaen en række afgørende militære sejre over de ellers overlegne Batistastyrker. Batista blev tvunget til at flygte fra landet nytårsnat 1958-59, samtidig med at guerillastyrker under ledelse af Ernesto «Che» Guevara og Camilo Cienfuegos nærmede sig Habana. I løbet af blot 2 år havde Castros 26. juli bevægelse demoraliseret Batistas korrupte hær.

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk