Peru - introduktion

Peru (VIDEO) var de gamle inkaers højborg, hvorfra hele Sydamerika blev styret. Derfor kan man ikke undgå at træde i de gamle inkaers fodspor, når man rejser til Peru. Landet syder af mysterier og historier fra gamle tider. Alene navnet Peru giver næring til fantasien. Tænk på alle historierne om Inkaerne og al guldet, som spanierne stjal og fragtede til Europa. På en eventyrrejse, opleves alle højdepunkterne i Peru. Hovedstaden Lima. Amazon junglen, Titicaca søen, Cusco, Inkastien med Inka byen Machu Picchu.

Flere end 70 indianske sprog tales stadig i Peru, og lige så mange forskellige kulturer blander sig med resterne af den spanske kultur, der sneg sig ind i landet i næsten 300 år. Der findes et væld af levn fra de mange, storslåede kulturer, der gennem tiderne har beboet landet. Bjergene tårner sig op og skærer landet over i to dele. I bjergene fødes et utal af floder, der snor siggennem regnskovene. Og mens bjergene og regnskoven lokker den aktive turist til, lokker strandene de mere afslappede besøgende til.

De færreste europæere har opdaget det endnu, men oven på en lang inka-rail der for nogle rejsende kan virke temmelig komprimeret og koncentreret er der ikke noget skønnere end at dase under palmerne med en eksotisk drink i hånden og kaste sig ud i bølgen blå.

Man kan rejse til Peru hele året, da temperaturen er den samme både sommer og vinterFør spanierne ankom var Peru hjemsted for forskellige præ-inkakulturer, og senere for Inkariget. Francisco Pizarro anløb Perus kyst i 1532, og ved udgangen af 1530'erne var Peru blevet et vicekongedømme og en vigtig kilde til guld og sølv for det Spanske Rige.

Peru erklærede sin uafhængighed fra Spanien den 28. juli 1821 takket være en alliance mellem José de San Martíns argentinske hær og Simon Bolivars nygranadinske hær. Den første folkevalgte præsident kom dog ikke til magten før 1827. Fra 1836 til 1839 var Peru og Bolivia forenede i den Peru-Bolivianske Konføderation, der først blev opløst efter en væbnet konflikt med Chile og Argentina.

I disse år gik den politiske uro ikke tilbage, med hæren som en vigtig politisk magt. Mellem 1879 og 1883 havde Peru og Bolivia igen en alliance og kæmpede mod Chile i Stillehavskrigen. Krigen blev en ydmygelse for Peru og Bolivia, mens Chile erhvervede sige attraktive kystområde, hvor udvinding af nitrat (fra guano) resulterede i et nitrat-boom. Efter krigen (og med tabet af provinsen Tarapaca), blev der opnået politisk stabilitet i begyndelsen af 1900-tallet; indtil diktatoren Augusto Leguia kom til magten i ved valget 1919.

Efterfølgende påstod Leguia, at hans politiske modstandere - med Pardo i spidsen - planlagde at annullere hans sejr, og opnåede derved at støtte fra militæret til et kup. Leguia sendte dernæst Pardo i eksil og opløste den lovgivende forsamling. Dette blev starten på Leguias elleve år lange diktatur. Depressionen, der startede sin gang i 1920'ernes USA med krakket på Wall Street, førte indirekte til enden på Leguias styre. Leguia havde baseret sit styre på eksport-import-modellen, hvis princip gik på, at de latinamerikanske lande eksporterede råvarer, mens europæiske færdigproducerede varer blev importeret i stor stil.

I takt med, at verdenshandlen gik i stå sank Peru dybere og dybere ned i økonomisk krise. En af Leguias skarpeste kritiker, den unge officer Luis M. Sánchez Cerro, så nu sit snit for at sætte en stopper for Leguias diktatur. Leguia blev efterfølgende fængslet, og døde senere hen i fængslet. I tiden efter afsættelsen af Leguia prøvede Sánchez Cerro at danne en populistisk state, men uden held. Ved valget i 1931 stillede Sánchez Cerro igen op - denne gang mod Haya de la Torre. Den unge officer sejrede, men sejren viste, at Peru var delt i spørgsmål om, hvorvidt Haya de la Torre eller Sánchez Cerro sidde på magten.

Som et modtræk mod Sánchez Cerros sejr dannede Haya de la Torre Aprista-partiet (APRA) - en guerillagruppe, som først svandt ind i slutningen af 1980'erne. Det maxistiske APRA gjorde alt, hvad de kunne for at fjerne højrefløjen, repræsenteret ved Sánchez Cerro. Som resultat af magtkampen mellem APRA og højrefløjen blev Peru kastet ud i borgerkrigslignende tilstande, der først stoppede da Sánchez Cerro blev snigmyrdet af en Aprista. Som så mange gange før i Perus historie og i det hele taget i Latinamerikas historie overtog militæret magten, denne gang med General Oscar R. Benavides ved magten.

Peru blev op igennem det 20. århundrede genstand for en magtkamp mellem den konservative højrefløj og den socialistiske venstrefløj. Ingen af polerne opnåede at sidde ved magten længe nok til at få styr på den skrantende økonomi eller den skæve indkomstfordeling som menes at være to af hovedårsagerne til Perus nuværende situation.

Geografi

Hovedstad Lima Areal 1.285.216 km2 Indbyggertal 26,8 mio Befolkning Indianere 45%, mestizoér 37%, hvide 15%, andre 3%. Sprog Spansk, Quechua og Aymara (officielle) Religion Hovedsagelig katolikker

Økonomi
BNI pr. capita 2360 USD (2004) Vækst i BNP pr. capita 6,7% (2005) Valuta Nuevo Sol (PEN)

  • EBUSINESSTRAVEL.DK © 2019
  • AMM International ApS - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email info@ebusinesstravel.dk